Så fik vi vist hest og hunde frem her i weekenden. Det med at vise en hest er markant anderledes end med hundene. Det vi var til, det var ikke officielt, men dommeren var kåringsdommer og meget erfaren, så det var en kvalitetsbedømmelse, men selvfølgelig kun af det, som der kunne ses på dagen. Linnea klarede det super flot, det var hende der stillede prinsessen. Hátid fik rød roset, og det betyder, at dommeren på baggrund af et detaljeret skema med point og egen bedømmelse skyder hende til at kunne bedømmes i 1.kl. i bygning. Det er vi rigtigt glade for. Skulle man få lyst til en officiel bedømmelse, så må man til lommerne og have hende bygningkåret som 3 års. Det kan man ikke gøre selv, og det har vi ikke bestemt os for endnu. Jeg er glad for, at man selv kan vise hundene frem i udstillingsringen, og man kan også selv føre dem på prøver, det er noget helt andet med hestene. Ingen ikke professionelle rider heste til kåring. Det kan snildt løbe op i 40 – 50.000 kr at få fuldkåret en hest. Her taler jeg ikke om kun bygningsbedømmelse, men altså med ridningen oveni. I tilgift til denne nette sum får man ikke så sjældent en hest, der ikke kan rides af almindelige ryttere bagefter. De bliver presset til det aller yderste for at presse resultatet op, og det er ikke nødvendigvis det sundeste for helt unge heste. Vi har ingen planer om fuldkåring vil jeg lige tilføje.
Når nu jeg ved det her, så skal vi sætte pris på vores muligheder for at skabe resultater med hundene. Det er bare at gå i gang. Træne og prøve om noget af det man vil også kan lykkes. Jeg fik god kritik af dommeren i dag – fnis;-). Det er jo kun en lille del, men det har da også taget et par år at nå dertil. Hvis man vil ind og læse detaljerne, så gå på Hundeweb. Der står alle kritikkerne frit tilgængelige.
Se nu lige de to unge piger her: Dommerens samlede kritik synes jeg da I skal have:
“Very well developed 4 gaited young mare with long lines. Clear beat in all gaits. Showed toelt in the transition”.