Jeg har gennem årene holdt en del hvalpetræf. Træf der både har været træning, leg og menneskehygge. Det har været super hyggeligt at se alle igen, og jeg tror, at de fleste er taget herfra med noget brugbart træningsmæssigt set.

Når så hverdagen med hunden rammer, så glemmer en del, at den faktisk skal udfordres og trænes hver dag. Man kan selvfølgelig godt holde et par træningsfri dage, men den unge hund profiterer meget af små daglige sessioner, så grundlæggende skal man huske, at det er hver dag, der skal blive til en god dag – både for hund og ejer.

Mit nye koncept er egentlig bare en anden måde at træffes på, og det gælder for alle, der har hund herfra – altid. Det skal forstås sådan, at man altid er velkommen med stort og småt med sin Mallaig her på matriklen.

Har man lige købt hvalp, så forventer jeg, at jeg får besøg af hvalp og ejer inden for de første tre måneder fra man har hentet den. Her vil jeg selvfølgelig tjekke, hvordan hvalpen ser ud – er den i tilpas foderstand, og hvordan ser det ud med kontakt imellem ejer og hund? Hvordan træner I, hvad vil I opnå med træningen osv.?

Vi vil træne lidt, og selvfølgelig snakke om de udfordringer, der automatisk følger med det at have hvalp/hund. Kaffe og boller vil jeg også byde på, man skal ikke snydes fordi, jeg laver om på konceptet.

Det jeg vil opfordre til, når man træner sin hund, det er at have et mål med det. Det kan være jagt eller prøver. Det er i kke for hundens skyld, at man skal gå til prøve, men det handler om at skabe motivation hos sig selv til at arbejde med noget, der skaber mening for begge parter.

Jeg garanterer for, at de 200 gange man har trænet noget bestemt med sin hund, de kommer retur som en kæmpe belønning, når der er noget der lykkes for hund og fører som en samlet ekvipage.

Alle der træner hund kender til, at der er noget der ikke lykkes, at der er noget, der skal forfra, men når det så lykkes, så vil glæden ingen ende tage.

Ud over at komme til mig, så skal man jo melde sig til træning. Når jeg har hvalp, så plejer jeg at køre til Dyrenes Klinik, det fungerer fint for en lille hvalp. Det hander om kontakt og socialisering.

Der udbydes også hvalpetræning gennem DRK og DKK. DRK har derudover træning til et godt retrieverliv i det videre forløb.

Jeg træner selv hos Mariannes Retrievertræning, det kan varmt anbefales, jeg kører 100 km hver vej, så god træning ligger ikke nødvendigvis lige om hjørnet.

Så nu vil jeg glæde mig til at afprøve mit nye koncept i første omgang på F-kuldet – bliver spændende at se, om det vil give pote for hunde og ejere.

fb11

Der er lykkegaranti mellem hund og ejer – her Anna og mig, fordi det lykkedes på dagen. Anna har ikke været svær at træne på spor, men her har Anna og jeg, så også profiteret af den træning og de hundredevis af spor, som jeg har gået med hendes mormor – Tea. Så glæd jer til at komme ud med jeres hund, det er virkeligt top fantastisk

 

Det er altid en nervepirrende tid, når jeg går og venter på officiel status på hundeweb på mine fotograferede afkom. Jeg er lykkelig for, at Anna er fuldstændigt perfekt sundhedsmæssigt set, det er helt sikkert, men jeg går lige så meget op i kuldet samlet set. Det er den samlede høje sundhed, der giver et fingerpeg om, der er noget at komme efter på sigt i forhold til kommende kuld.

Der er i dag tikket fantastiske resultater ind på hundeweb. 4 gange A, 4 gange 0 og 4 gange ingen OCD. Selvom jeg er lidt brugt her fredag aften, så er jeg meget meget glad inden i lige nu. Jeg er altid ydmyg i min tilgang til sundheden. Det er en gave, når det går godt, det er ikke en selvfølge. Tusind tak til Cassie og Løjser for de fine sunde børn. Nu krydser vi for de sidste to.

14159298_10209225783995992_78202135_n

Synes lige de her to gange Mallaig-piger skal på. Selma og Nynne – begge med 0, A og ingen OCD.

Tillykke til Karen og Ole med deres sunde pige nummer to.

 

Jeg blev lidt overrasket i går aftes, da Ejler (der har Diesel fra A-kuldet) stod med to friskskudte fasaner til mig. Rigtigt fine var de – meget finere end dem vi møder på prøverne. Så i fryseren med den ene, og så selvfølgelig træning med den anden i dag. Den ligger så i fryseren nu også.

Vi trænede “lige ud” og “back”- Anna og jeg – tror ca 100m, og det er mega fint, at det er sådan en lækker sag, der ligger derude. Anna går nu også fint på dummyer, men fugle giver så ekstra motivation oven i den ellers ret store motivation hun har i forvejen.

Tea noget af det samme. Tea er til gengæld meget meget mere tændt, når der er fjer på. Så jeg tror faktisk, at det er fint at tage en fugl nogen gange, når der skal trænes noget der er lidt svært. Hun kunne nemlig gå på tværs i en skov uden noget problem – fuglen trak rigtigt meget.

a1 a2

“Natural borne retriever” – min fantastiske unge træningspartner. Altid parat og altid fuld fart.

En gave at have Anna, der på altid stikker sin store pote i min hånd og går med, når jeg siger “kom – vil du det her med mig”?

Nu er jeg måske en type, der lever et lidt ekstremt hundeliv – det ved jeg godt. Men når det så er sagt, så undrer jeg mig over, at der er mange, der ikke rækker hånden frem til deres hund og spørger, om den vil være med til at vise, hvad den er god til.

Jeg har svært ved at forstå, at man ønsker en virtuos i sin familie, men den virtuose må ikke spille på et instrument – måske må den gerne noget andet, som man selv hygger sig med, men spille – nej, det er for krævende for familien. Eller en elitefodboldspiller i familien, det ville da også være lidt lækkert, men en bold og mulighed for træning, det er ikke lige noget for familen. Så hellere gå en lille tur på de fine ben.

Jeg skal ikke være dommer over, hvad der er et godt hundeliv, men udgangspunktet for at godt samliv med en labrador kunne jo være, at man gav plads til at den faktisk er et individ med behov for at arbejde, og at den bliver mega glad og velafbalanceret, når den får lov til at lave bare lidt, der skaber mening for den. Hvem vil ikke gerne have en velafbalanceret hund?