Fine og Buddy har mødtes for at lege de sidste to søndage. De nyder det begge to. Buddy er en del større end Fine, men han er ikke grov ved hende, så de leger ret harmonisk. Fine har vist, at pigerne bestemmer og Buddy finder sig pænt i den dagsorden:-). 

Anna og jeg har været til træning i søndags – helt alene. Det skal vi de næste to søndage. Der er ikke ret mange på holdet, så hundene er bare på. Tak Cassie og Løjser for min super dejlige unge træningsmakker, Anna er simpelthen så sjov at træne med. Jeg tænkte jo, at min store baby var for træt til sidst, da Marianne ville have dem til at tage en lang markering, men det var hun ikke, hun var stadig fuld af fart og overskud, så hun er nok ikke rigtigt baby mere.

Fine og jeg træner et par gange om dagen – små seancer. Vi træner stå i forhold til udstilling. Altid stå før sit. Jeg træner slet ikke sit til at starte med. Det er meget let at lære en hvalp sit, den gør det jo af sig selv, og så er det “Klik – godbid”, hvis det er det, man gerne vil opnå.

Bliv er langt vigtigere, men det synes jeg ikke virker naturligt for Fine lige nu. Dog er vi så småt igang med det – UDEN kommando med madskålen.

Så når hun ved, at nu skal vi stå og se fine ud – og er ret sikker i det, så kan vi gå i gang med sit, der er vi ikke helt endnu. Vi er tilgengæld kommet igang med baljen. Dag to den kom frem, der plantede hun begge poter på den og så forventningsfuldt på mig “klik – godbid” og vi har kontakt. Nu er vi ved at flytte poter, og jeg gætter at inden ugen er omme, så flytter hun sig den vej, som jeg “presser” hende til med min egen bevægelse. Det er meget sværere at gå med rundt – ligesom “plads”, men værd at bruge tid på, hvis man vil have en ordentlig plads. Vi træner også håndtarget. Dut min hånd “Klik godbid”. Her skal vi snart i gang med at holde “duttet” i et spitsekund længere end meget kort og så bygge tid på derfra. Vi træner selvfølgelig også fri ved fod og alt muligt andet – alt i små bitte intervaller, det må ikke blive kedeligt. Det er nu, at man skaber basis for kontakt, samarbejde og fokus på opgaven. Det gør man ikke ved lange seancer med et utale af gentagelser af noget, som de kan i forvejen – de små. Det skal gerne være spændende og intenst – guldstund med mor eller far. Om et år – eller om et par år, så kan man høste, det man såede,og undervejs så skal man  nyde, at de er sjove og søde at træne med – processen i sig selv, det er det der er kernen i arbejdet og glæden ved at træne sin hund.

Når man kommer ud til træning, så vil man se, at de hunde der har fokus på at løse opgaveren, dem der lukker alt andet ude, og arbejder med overskud og glæde, det er dem, der er sjove at have med ud og lave noget – ikke bare som små og helt unge men i mange år af deres forhåbentligt lange liv. Der er bestemt et formål med baljer, dut og vi leger sammen med små bamser og hvad jeg ellers gør med Fine, selvom det udefra kan se meget overpædagoisk ud, så er det meningen, at hun skal blive en god samarbejdspartner, og det kræver, at vi sammen opbygger en solid bund at arbejde ud fra. 

Mens jeg har skrevet det her, så har Fine været ude at tisse to gang, været ude og lave stort én gang, leget med Anna (der er maestro i babyleg), splittet en avis ad, den er vel fordelt på 100m2 nu, trukket i dugen, bidt i hundesofaen, og løbet rundt med et pivedyr og holdt fest, så hun har brugt sin tid godt – lille Fine:-).

Herunder lidt billeder af fri leg mellem Buddy og Fine i går.