Mallaig Amanda gets it – Karla fra A-kuldet er rejst til hundehimlen – 9,5 år gammel. Det gør mig ondt for Lisbeth og Stig, der elskede deres Karla og alle hendes sjove påfund. Karla havde en tumor i milten, som hun blev opereret for. Hun døde desværre kort efter operationen. Karla har været en fantastisk hund med stor personlighed, og hun er det Lærkebarn, der har lignet Lærke allermest. Tusind tak til Lisbeth og Stig for at have givet Karla det allerbedste liv. RIP sødeste Karla.
Nyd billederne herunder af hende.
Karla var knap 4 år på billedet og til hvalpetræf her på Fyn.
Hej mor. Det er mig Karla.
Vi har noget til fælles.
Det er Karla til venstre og Lærke til højre på de tre mor/datter billeder. De er simpelthen så rørende sammen de to. Lyser langt væk af god gammeldags labrador med de helt rigtige temperamenter. En Rumledatter og en Dieseldatter.