Vi har ikke været til prøve, men oppe og træne spor i Klosterheden i lørdags, som Helle Døj har været så sød at lave til Anna og mig. Et misundelsesværdigt terræn – intet mindre. Det gik godt på trods af den intense varme, og jeg fik lidt feedback af Helle, som jeg kan arbejde videre med. Det er nødvendigt at komme lidt i byen og gå spor ind imellem, det er sundt både for Anna og mig. Turen til Klosterheden er rimeligt lang, men dagen var sat af til det, og det var en rigtigt fin dag. Der var to andre fra Fyn og gå spor deroppe også, så er man tosset nok, så gør man sådan noget;-).

All tre gule var med, og vi sluttede dagen med fællesbad (for hundene;-)) i en skovsø, hvor de fik svømmet en masse. De to sorte blev babysittet – først med gåtur om formiddagen af Inge, der har passet hunde for mig før. Om eftermiddagen blev de hentet af Katja og kom med hjem til hygge med de to drenge. Erling var ikke hjemme, så at sådan noget kan lade sig gøre alligevel er bare fantastisk.

 

Det var varmt at være hund i lørdags. Buddy nyder besøg af mormor og Oldemor:-)

 

Lærke, Tea, Buddy og Diesel. Diesel er 6,5 år og ser ud til at arve det med, at han ikke gråner tidligt. Han ser i hvertilfælde fin og ung ud.

Jeppes vandvogn:-)

Anna er utrættelig, når det gælder apportering på vand – eller egentlig, når det gælder arbejde i det hele taget. Det hjælper virkeligt med aflevering til hånd fra vand nu.

 

På en måde helt okay, at jeg skulle indtage en fotostilling et stykke væk. Dummien er kastet, og hun venter på apport. Det var en fin måde at øve selvkontrol på.

 

“Jeg kan svømme, jeg kan svømme, så nu vil jeg hele tiden” – endnu en mega vandhund – Fine.

Det er tit, at jeg opdaterer med noget det vi laver, og vi har også trænet vand i dag. Jeg synes ligesom, at vejret indbyder rigtigt meget til det lige nu. Fine var ude på svømmedybt vand efter dummien flere gange, det er kommet på den sidste uge ret præcist.

Selvom jeg sætter stor pris på en arbejdsom hund, så er det at kunne slappe af en meget værdsat egenskab. Jeg elsker, når vi bare er her allesammen og hundene ligger på gulvet og i sofaen – eller som nu, hvor vejret er til det ude i haven. 

Mine skønne rigtigt voksne piger hygger bare i haven, det er det jeg mener med afslapning. Vi har gået tur, og nu er vi her bare.

Fine med sin fine dummy, som hun vandt på skue i Vonge. 7 måneder og ved at være pænt dygtig.

Det var IKKE mig siger Lærke, og det tror jeg på. Madrassen på gulvet og bamser uden fyld. Tror der er to kandidater til den ballade (Anna og Fine). “Hvis vi er alene hjemme, så har vi ret til at lave lidt ballade”.

På ingen måde for at prale;-)  bare for at sige, at det nu ikke er støvlerne, der bør holde mig tilbage fra aktiviteter med hundene;-). Tysk kvalitet og det er ikke så ringe endda. 

 

Jeg har langt om længe fået taget DKK´s opdrætteruddannelse. Det foregik i DKK´s lokaler i Solrød her i weekenden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det der har afholdt mig fra det, har været tanken om, at efterlade hundene en hel weekend. Jeg ved godt, at jeg er lidt hys, men sådan er det altså bare med mig. Det er dejligt at føle sig lidt uundværlig;-). Tilsyneladende har de ikke taget nævneværdig skade af at blive passet af Erling;-). De blev glade, da jeg kom hjem, men har været 100% normale i dag. Jeg har fået kennelnavn inden det blev et krav at man skulle have opdrætteruddannelsen, men jeg synes bare, at jeg bør have den alligevel, og den er så også i hus nu.

Det er klart, at der er stor forskel på, om man har opdrættet flere kuld eller man aldrig har prøvet, og en del af det, der blev gennemgået, var kendt stof for mig. Jeg fik dog viden med hjem, og jeg føler på ingen måde, at min tid blev spildt. Underviserne var eksperter på deres område, og det var jo dybest set et privillegie at koncentrere sig om noget jeg brænder for to  dage i træk – helt uden hunde:-). 

Katja og jeg var ovre og træne hos Marianne i sidste uge. Diesel og Anna trænede vand mm. og det er som om, at de begge to er ved at forstå det med dummy til hånd. De fik begge en markering på modsat bred, og de tog begge dummien den lige vej – frem og tilbage. Så bliver man da lidt høj:-). Diesel er blevet unghund igen efter Katja er startet på markprøvetræning, der er bare smæk på ham, det bliver rigtigt sjovt at følge dem.

En anden sjov ting vi lavede var, at de to små blev lokket længere ud i søen end de lige havde regnet med, for Tea var “lokkemad”. Hun blev sendt ud efter en dummy, og så havde vi en lille let dummy, som de små kunne få, når de bevægede sig et stykke ud. Det var virkeligt effektivt, og vi har gentaget seancen selv i dag, hvor vi bare har mødtes her i området.

Når nu jeg har fået opdrætteruddannelsen, så har jeg ret til at bruge nedenstående logo, og det ser da fint ud.