Mathias med Casper, der kortvarigt lader sig bære;-) på varbjerg Strand.

Søndag aften blev jeg lige sparket omkuld af en omgang influenza. Den tog hele mandag og tirsdag og nok også idag, men da det var en kort dag i skolen, og jeg ikke er meget for fravær, så tog jeg altså i skole idag. Ikke topfrisk – men tilstede;-). Hundene skal jo luftes ligegyldigt hvad, så vi tog til stranden, nu når vi alligevel var deroppe i området. Casper vil ikke bæres, så det går i et ret langsomt tempo nedad stranden. Tea og Lærke hygger sig dog og løber deres egne lidt vilde “vi er våde i sand ture”, så de får altså dagens motion alligevel.

Mathias var med på stranden, og han måtte konstatere, at der ikke var meget lighed mellem strandene på Zanzibar og dem her på Fyn;-).

Som man kan se af overskriften, så tegner der sig et fint billede for Casper. Han får 1/4 prednisolonpille den næste uge, og så er det Gerts plan at erklære ham rask og vaccinere ham på onsdag:-). Hvor meget ardannelse sygdommen efterlader, det er ikke til at sige endnu, men han er sød og frisk og tager fint på. Jeg tror, at han bliver hos mig et par uger efter sin raskmelding før, at jeg gør en aktiv indsats for at finde en ny og meget meget sød familie til ham. Uh – det bliver hårdt, men der er ikke andet at gøre, jeg kan ikke “bare” have ham her. Han er så utroligt sød, og jeg har jo været så tæt på ham i al den tid, hvor han har været syg, så det bliver nok min sværeste overlevering af hvalp indtil dato. Familien der får ham skal 100% gerne ville have præcis ham, og de gange jeg har solgt en større hvalp videre, så er det gået rigtigt godt med at finde det rigtige match, så det kommer også til at gå for Casper:-). Jeg skal bare til at indstille mig på, at den dag kommer, hvor jeg må give ham en ny familie. Men målet med den langvarige behandling er ved at være nået, og det vil jeg glæde mig over:-).

Maria med Casper - den lille skovtrold.

Så skete det lige igen. Jeg havde ikke fået markeret, at jeg skrev på bloggen under “kategorier”, og så vupti forsvandt alt det, som jeg havde skrevet. Nu er aftenen ved at være gået, så nu bliver indlægget lidt forkortet. Jeg vil spare jer for de detaljer jeg havde skrevet om i forhold til Tea og træning i spor lige nu. Vi er igang, og terræn og vejr er 100% fint. Kun dagslængden er et problem, så vi træner, når det er muligt – og det var det idag:-). Super super dejligt sporvejr – og gåturvejr. Lærke og Tea fik begge gåtur og træning i skoven, og den var jo  helt forårsagtig og mild, når man tænker på, at vi er i januar måned.

Det var simpelthen skønt at komme igang på sådan en dag, og der er ikke noget så godt som at kravle over og under grene og igennem krat, som man gør, når man går spor i et besværligt terræn. Jeg kom til at længes efter en lille prøve, men det er der ikke udsigt til lige nu;-).

Silja er hos Maria, der har god tid lige nu. Det nyder hun, det ved jeg:-).

Casper er på 1/2 prednisolon nu, og det går rigtigt fint. Vi skal til kontrol onsdag igen, og mit håb er, at vi kommer helt ud af det fra på onsdag, men jeg ved ikke om, det kunne blive aktuelt med 1/4 pille, nu må vi se. Gert bestemmer fuldstændigt i den sammenhæng, og det her er altså ikke et gennemsnitstilfælde, så han er meget grundig med at følge ham.

Der vil stadig gå et godt stykke tid, før han er parat til at komme videre, men han er på vej til at blive rask, og det er rigtigt dejligt. Hans pigmentering om øjenene er tilbage, og han har det sødeste blik med helt mørke øjne. Casper er meget samarbejdsvilllig og bare parat til at arbejde. Han er så nem, og det er herligt. Sin mor op ad dage, det tænker jeg tit, når jeg træner med ham:-) – og det er jo ikke så ringe endda.

18-1-2012-2.jpg

Ih altså hvor dejligt at se. En Tea-datter – nemlig Nynne, er på sporet 9 uger gammel:-). Jeg har jo lov til at håbe på, at det er noget, som Nynne kan få rigtigt meget lov til – også på sigt:-).

8-1-2012-1.jpg

Tre fjollede piger i skoven. Silja er lykkelig, når de sorte gider at lege.

18-1-2012-4.jpg

Maria med Casper. Han kan godt komme med, men han skal bæres det meste af vejen. Det gider han ikke, for han føler sig lige så sej som de voksne;-).Her går det dog nogenlunde.

8-1-2012-3.jpg

Nej, hvor hyggeligt synes hundene. “Vi er i haven om aftenen allesammen”. Vi sendte en thailandsk lanterne op, da Mathias kom hjem fra Afrika – og fik sin danske julefrokost;-).

Tea nyder at "barslen" er slut.

Så fik jeg sat billeder ind af de enkelte hvalpe fra C-kuldet – lidt af et arbejde, men når jeg gør som jeg gør på min side, så stiger dens “page rank” på google ifølge Christian. Det er først noget, som jeg lige har fået at vide af ham, men sjovt at google belønner, at man gør sig umage med en hjemmeside:-). Jeg modtager gerne billeder på mails af jeres små og store mallaiger, der kan udvide jeres hundes galleri her på siden.

Cassie har fået et galleri ligesom de andre hunde, der er crew her hos mig. Så blev det overstået, og jeg har derudover så småt fået gang i mit nye fotografiapparat. Det gamle kunne ikke mere, C-kuldet sled det definitivt op, så nu hedder det Canon EOS, og der kommer til at gå lidt tid før jeg bliver helt tryg ved det. Tålmodighed må I have. De gode billeder skal nok komme:-).

Tea gik sit første spor efter endt barsel idag:-). I styrtende regn og blæst – uden anden schweiss end den, der var i anskudssted og på de to sårlejer. Hun gik som havde hun gået igår – med masser af overskud, så vi kan tage fat, der hvor vi slap i efteråret. Det manglede dagslys er dog vores store forhindring lige nu, men ellers er det perfekt sporvejr. Vi når dog ikke mere før engang i weekenden, da turen går til Brenderup og dyrlægen og stranden i morgen. Torsdag kommer Mathias endelig hjem fra Afrika og fredag skal han have sin julefrokost, så det kan ikke blive til spor også. Så er der en 50-års brunch lørdag, men så skulle der også være “frit lejde” resten af tiden;-).

Maria tager Silja med hjem på torsdag. Jeg ved ikke helt hvor længe, men jeg ved, at Maria glæder sig, og Silja trænger til den uddelte opmærksomhed.3-1-2012-1.jpg

Nytårsaften og dejlige kødben. Tea nyder, at have fået fri for hvalpene.

3-1-2012-3.jpg

Lille Casper fik også et ben, og det gik fint med at finde ud af, hvad det skulle bruges til.

3-1-2012-4.jpg

Emma og Silja:-).

3-1-2012-5.jpg

Casper hyggede sig rigtigt meget. Især Max var helt skudt i Casper. Max spurgte om, hvorfor han havde sår, og da jeg sagde, at han er lidt syg, så sagde Max “men han er sød alligevel”. Der fik han så lige et ekstra point hos faster. Så sødt sagt:-)).