Hverdag i januar.

Tea nyder at "barslen" er slut.

Så fik jeg sat billeder ind af de enkelte hvalpe fra C-kuldet – lidt af et arbejde, men når jeg gør som jeg gør på min side, så stiger dens “page rank” på google ifølge Christian. Det er først noget, som jeg lige har fået at vide af ham, men sjovt at google belønner, at man gør sig umage med en hjemmeside:-). Jeg modtager gerne billeder på mails af jeres små og store mallaiger, der kan udvide jeres hundes galleri her på siden.

Cassie har fået et galleri ligesom de andre hunde, der er crew her hos mig. Så blev det overstået, og jeg har derudover så småt fået gang i mit nye fotografiapparat. Det gamle kunne ikke mere, C-kuldet sled det definitivt op, så nu hedder det Canon EOS, og der kommer til at gå lidt tid før jeg bliver helt tryg ved det. Tålmodighed må I have. De gode billeder skal nok komme:-).

Tea gik sit første spor efter endt barsel idag:-). I styrtende regn og blæst – uden anden schweiss end den, der var i anskudssted og på de to sårlejer. Hun gik som havde hun gået igår – med masser af overskud, så vi kan tage fat, der hvor vi slap i efteråret. Det manglede dagslys er dog vores store forhindring lige nu, men ellers er det perfekt sporvejr. Vi når dog ikke mere før engang i weekenden, da turen går til Brenderup og dyrlægen og stranden i morgen. Torsdag kommer Mathias endelig hjem fra Afrika og fredag skal han have sin julefrokost, så det kan ikke blive til spor også. Så er der en 50-års brunch lørdag, men så skulle der også være “frit lejde” resten af tiden;-).

Maria tager Silja med hjem på torsdag. Jeg ved ikke helt hvor længe, men jeg ved, at Maria glæder sig, og Silja trænger til den uddelte opmærksomhed.3-1-2012-1.jpg

Nytårsaften og dejlige kødben. Tea nyder, at have fået fri for hvalpene.

3-1-2012-3.jpg

Lille Casper fik også et ben, og det gik fint med at finde ud af, hvad det skulle bruges til.

3-1-2012-4.jpg

Emma og Silja:-).

3-1-2012-5.jpg

Casper hyggede sig rigtigt meget. Især Max var helt skudt i Casper. Max spurgte om, hvorfor han havde sår, og da jeg sagde, at han er lidt syg, så sagde Max “men han er sød alligevel”. Der fik han så lige et ekstra point hos faster. Så sødt sagt:-)).

1 reply
  1. Maria
    Maria says:

    Sødt sagt af Max, men kan kun give ham ret. Casper er en super sød hund. Godt at se Silja ligger på gulvet, mens Emma sidder der 🙂

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *