Så overtager bloggen igen det hele.

Som man kan se, på forsiden så er det tid til at lukke C-kuldets blog helt ned. Det betyder, st jeg skriver lidt mere jævnligt herinde. Jeg fik hængt billeder op igår, og jeg er så glad for dem. Jeg elsker især det af min Tea, der hænger øverst oppe sådan at jeg altid kan se det:-). Det er mit håb, at vi kan få Ole til at tage et billede at tre generationer næste gang vi ses. Lærke og Tea med de sorte piger Nynne og Cassie. Det kunne være sjovt at have. Drengene må også være med selvfølgelig, og jeg kunne gå helt i selvsving over tanken om, at vi kunne få oldefar Rumle med på et også:-), så kunne vi faktisk ramme 4 generationer.

Nå, men jeg har en del arbejde foran mig her på siden. Jeg ved, at Christian har oprette Cassie, men der skal skrives lidt om hende osv. og det kommer, når jeg har tid til det. Jeg får meldinger fra hende om, at hun oplever en masse og er elsket af alle. Så kan man ikke ønske sig mere som lille labbebaby.

Jeg prioriterede at komme ud med mine voksne piger og Maria i skoven idag, og her fik vi både gået tur og trænet:-). Endelig endelig sagde de og i særdeleshed Silja, der jo næsten ikke kan holde ud ikke at få lov til at lave noget. Nu sover de, så det har været en god eftermiddag. Jeg skal igang med spor med Tea “as soon as possible”, meeen der er lige et nytår og lidt forskelligt, der skal overstås først, så går vi stille og roligt igang. prøverne er ikke kommet på hundeweb endnu, men vi ved da et par datoer, som er vigtige, og dem skal der arbejdes hårdt på at komme i form til. Jeg glæder mig vildt til at komme igang igen.

Casper er sat ned i prednisolon, og det går fint:-). Jeg krydser fingre og håber på, at det varer ved. Han heler meget fint og er så glad og sød, og jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg tænker på, hvor vi har været i forløbet. Hvor mange gange jeg har tænkt på, om det ville have været bedre at lade ham sove ind. Casper har aldrig selv givet op. Han har kæmpet og spist og klaret sig, og nu er han faktisk ved at være en normalt fræk hundehvalp, der bider i bukser og strømper og de andre hunde;-). Mor og mormor synes nu, at han skal lægges om på ryggen og vaskes her og der, og så ligger han som en lille isbjørneunge og finder sig i deres soignering af ham. Med det livsmod og humør han har haft hele tiden, har han holdt os andre oppe i den kamp vi faktisk har kæmpet for, at han kunne komme ud på den anden side af denne her hæslige hvalpesygdom. Næste kontrol er på onsdag, og der tror jeg faktisk, at jeg putter en strandtur ind, så Casper kan komme en tur på stranden – og de andre selvfølgelig.

Igår var han i skoven med de andre. Lidt på arm og lidt på sine egne ben.  Hold  da op, hvor det var en stoor oplevelse. Idag har han været oppe ved Rema med Maria- og ude at gå et lille pølsespor, så han er på vej til at leve et normalt 8 – ugers hvalpeliv:-).

/1 Comment/by
Grønnemanden - Mallaig Captain America 4 uger gammel.

Hvordan går det med Mallaig Captain America?

Jeg kan fortælle, at han lige nu leger for fuld damp inde i “natkassen”. Han tumler rundt og leger brydeleg med sine søskende med knurrelyde osv. Aviserne der er lagt sirligt på det nyvaskede gulv og de petbeds, der ligger i på gulvet og i den lille kasse ligger  ikke lige som de lå, da han – sammen med de andre banditter kom i seng.

Der er bare den forskel på ham og de andre, at han har Juvenile Pyoderma, og det har de ikke. Jeg har beskrevet forløbet – løbende på min blog over C-kuldet, men grønnemanden som vi indtilvidere kalder ham, er særdeles hårdt angrebet af den hvalpesygdom, der har kastet en skygge over min glæde over et ellers super lækkert kuld hvalpe – Teas allerførste børn.

Han kom til vagtdyrlæge søndag d. 4. december, men her blev han ikke korrekt diagnostigseret, for sygdommen er heldigvis ret sjælden, men antibiotika, det fik han da.

Næste dag kom han så op til Gert Jarn i Brenderup, og her fik han den diagnose, som vi har forsøgt at behandle udfra siden. Jeg har nærmest haft en hotline til Gert, og jeg har været oppe med ham flere gange siden den 5. december. I starten troede Gert, at han blev frisk og klar i løbet af et par uger fordi vi kom så tidligt igang med behandlingen, men det har vi siden måttet ændre. Sådan bliver det ikke, for grønnemanden er hårdt angrebet, og derfor er det ikke sådan lige om hjørnet med at blive rask. Da vi jo var ret optimistiske til at starte med, og det er en sygdom, som de kan komme fuldstændigt over ved den rette behandling, så  gik vi selvfølgelig ufortrødent igang med opgaven. Jeg anede intet om, hvordan det ville se ud her 14 dage senere. Bagklogskab kan ikke bruges her, og jeg tror altså, at de fleste med ægte kærlighed for deres opdræt vil give en hvalp, der har gode chancer for helbredelse en chance. Det er det, som jeg har gjort, men jeg har også tvivlet undervejs – selvfølgelig. Man skal hele tiden tænke det etiske ind, hvor går græsen for, hvad der er er et godt hvalpeliv?

Grønnemanden har det godt, og det har han haft næsten hele tiden. Kun de første par dage var han dårlig, men ellers har han haft det samme hvalpeliv som de andre bortset fra, at han har haft sine hævelser og knopper ved munden. Dem har han endnu, men dem ved øjnene er faktisk ved at være helt væk. Han ligner lige nu et monster, men det er han jo lykkeligt uvidende om;-). Han er hævet under halsen på grund af hævede lymfekirtler under halsen, hvilket er normalt i denne sygdom. I svære tilfælde er der også hævelser andre steder under huden, og dem har han mange af. Det er bylder og der er lige nu hul på to af dem. En “gammel” og en ny fra idag. Det mærkelige her er, at der ikke er bakterier i det pus, der nu er i sådan en byld. Denne her sygdom har ikke noget med bakterier at gøre, og ifølge Gert, der har kigget rundt efter mere viden om sygdommen, så er der ingen årsag at finde til, hvorfor den kommer.

Da diagnosen blev stillet blev grønnemanden behandlet med en høj doisis prednisolon og antibiotika. Efter en uge – sidste onsdag måtte vi regulere prednisolonen ned til halv dosis, da han kastede op af den høje dosis. Nu er der så skruet op igen, da hævelserne om munden ikke er faldet nok og så er der jo lige den hævede lymfe under halsen, den skal også falde ned, så vi er på den igen med prednisolonboost. Det skal så gerne hjælpe nu, for sundt er det jo ikke, og jo hurtigere han kommer ned i dosis og ud af det jo bedre, det er jo logisk. Han spiser ufortrødent og med meget god appetit, så den side behøver jeg ikke at bekymre mig om. Som jeg har skrevet, så leger han og logrer og hygger sig ligesom de andre, så selvom han er fæl at se på, så har han det egentlig godt – på trods af hævelser og bylder og en ordentlig omgang medicin. Han bliver smurt om munden med Fuciderm, det er lige startet idag, og nu må vi se, om det har en god effekt, jeg håber jo hele tiden.

Jeg vil lige supplere med et link til en beskrivelse af sygdommen, der dog ikke er kværke som det står i den dagbog, der er lavet over et meget langt sygdomsforløb. Jeg har sendt linket til min dyrlæge, og den rettelse vil han lige komme med. Kværke, der er en hestesygdom, er smitsomt og følsom overfor antibiotika, det er Juvenile Pyoderma ikke. Jeg håber selvfølgelig, at grønnemanden kommer lige så fint igennem, som den Sheltie, der er beskrevet her.

http://www.dian-shan.dk/JuvenilePyoderma.htm

/0 Comments/by
Dygtige Dustin, da han var en lille fyr sidste vinter.

Lidt mere at huske på inden den lille ny kommer hjem.

Inden hvalpen ankommer, er det en god idé at undersøge, hvor man skal gå til træning med den. Der er hvalpehold hos DRK, DKK og DCH. Der kan også være private trænere eller dyreklinikker, der har hvalpehold. Det handler først og fremmest om at skabe kontakt til hvalpen – også når der er andre hvalpe, og det får man mulighed for at afprøve på hvalpehold. Jeg vil ikke skrive en masse om træning, mine købere kan få råd og træning her hos mig, men til træning skal en hvalp/hund, så find ud af hvor. Husk ingen “bunkeleg”, det er en helt misforstået form for socialisering, der bruges som en “sjov”  pause for hvalpene. Jeg kan gå helt i selvsving over den aktivitet, så jeg stopper her, men please ikke ødelægge jeres hvalp ved at lade den lege med en masse andre på en gang. Kortvarig leg med en eller to jævnbyrdige et par gange om ugen er fint. Brug jeres egen sunde fornuft og dømmekraft, det er desværre en jungle at bevæge sig ud i det med træning, men I er nødt til at gøre det alligevel.

Et lille appendiks til træning er, at dummier (som man f.eks. kan købe på “dummieshoppen”) ikke er legetøj for en hvalp. Den eller de bruges kun  i træningsøjemed, og de må aldrig muntre sig med dem alene, da de så mister deres status af at være et helt særlig privillegie at få lov til at hente.

Forsikring i form af ansvars og sygeforsikring. Google det, der er flere muligheder. Jeg bruger Dyrekassen Danmark, og det er jeg godt tilfreds med.

Gør jeres have hundesikker. Dvs. ingen smuthuller ud og måske bare et lille område til at komme ud og tisse på i den mørke tid. Det er ikke sjovt, hvis en sort hvalp går på opdagelse i en stor have midt om natten.

Man kan have stor glæde af et børnegitter eller to placeret, så den lille ikke nødvendigvis har adgang til hele huset hele tiden.

Man kan også have glæde af en skohylde oppe under loftet – (bare et godt råd).;-).

Om der kommer flere praktiske råd, det må tiden vise, men ellers snakker vi jo sammen meget snart, når jeg ringer om, hvilken hvalp, der skal hjem til jer:-).

/0 Comments/by