Hvordan går det med Mallaig Captain America?

Jeg kan fortælle, at han lige nu leger for fuld damp inde i “natkassen”. Han tumler rundt og leger brydeleg med sine søskende med knurrelyde osv. Aviserne der er lagt sirligt på det nyvaskede gulv og de petbeds, der ligger i på gulvet og i den lille kasse ligger  ikke lige som de lå, da han – sammen med de andre banditter kom i seng.

Der er bare den forskel på ham og de andre, at han har Juvenile Pyoderma, og det har de ikke. Jeg har beskrevet forløbet – løbende på min blog over C-kuldet, men grønnemanden som vi indtilvidere kalder ham, er særdeles hårdt angrebet af den hvalpesygdom, der har kastet en skygge over min glæde over et ellers super lækkert kuld hvalpe – Teas allerførste børn.

Han kom til vagtdyrlæge søndag d. 4. december, men her blev han ikke korrekt diagnostigseret, for sygdommen er heldigvis ret sjælden, men antibiotika, det fik han da.

Næste dag kom han så op til Gert Jarn i Brenderup, og her fik han den diagnose, som vi har forsøgt at behandle udfra siden. Jeg har nærmest haft en hotline til Gert, og jeg har været oppe med ham flere gange siden den 5. december. I starten troede Gert, at han blev frisk og klar i løbet af et par uger fordi vi kom så tidligt igang med behandlingen, men det har vi siden måttet ændre. Sådan bliver det ikke, for grønnemanden er hårdt angrebet, og derfor er det ikke sådan lige om hjørnet med at blive rask. Da vi jo var ret optimistiske til at starte med, og det er en sygdom, som de kan komme fuldstændigt over ved den rette behandling, så  gik vi selvfølgelig ufortrødent igang med opgaven. Jeg anede intet om, hvordan det ville se ud her 14 dage senere. Bagklogskab kan ikke bruges her, og jeg tror altså, at de fleste med ægte kærlighed for deres opdræt vil give en hvalp, der har gode chancer for helbredelse en chance. Det er det, som jeg har gjort, men jeg har også tvivlet undervejs – selvfølgelig. Man skal hele tiden tænke det etiske ind, hvor går græsen for, hvad der er er et godt hvalpeliv?

Grønnemanden har det godt, og det har han haft næsten hele tiden. Kun de første par dage var han dårlig, men ellers har han haft det samme hvalpeliv som de andre bortset fra, at han har haft sine hævelser og knopper ved munden. Dem har han endnu, men dem ved øjnene er faktisk ved at være helt væk. Han ligner lige nu et monster, men det er han jo lykkeligt uvidende om;-). Han er hævet under halsen på grund af hævede lymfekirtler under halsen, hvilket er normalt i denne sygdom. I svære tilfælde er der også hævelser andre steder under huden, og dem har han mange af. Det er bylder og der er lige nu hul på to af dem. En “gammel” og en ny fra idag. Det mærkelige her er, at der ikke er bakterier i det pus, der nu er i sådan en byld. Denne her sygdom har ikke noget med bakterier at gøre, og ifølge Gert, der har kigget rundt efter mere viden om sygdommen, så er der ingen årsag at finde til, hvorfor den kommer.

Da diagnosen blev stillet blev grønnemanden behandlet med en høj doisis prednisolon og antibiotika. Efter en uge – sidste onsdag måtte vi regulere prednisolonen ned til halv dosis, da han kastede op af den høje dosis. Nu er der så skruet op igen, da hævelserne om munden ikke er faldet nok og så er der jo lige den hævede lymfe under halsen, den skal også falde ned, så vi er på den igen med prednisolonboost. Det skal så gerne hjælpe nu, for sundt er det jo ikke, og jo hurtigere han kommer ned i dosis og ud af det jo bedre, det er jo logisk. Han spiser ufortrødent og med meget god appetit, så den side behøver jeg ikke at bekymre mig om. Som jeg har skrevet, så leger han og logrer og hygger sig ligesom de andre, så selvom han er fæl at se på, så har han det egentlig godt – på trods af hævelser og bylder og en ordentlig omgang medicin. Han bliver smurt om munden med Fuciderm, det er lige startet idag, og nu må vi se, om det har en god effekt, jeg håber jo hele tiden.

Jeg vil lige supplere med et link til en beskrivelse af sygdommen, der dog ikke er kværke som det står i den dagbog, der er lavet over et meget langt sygdomsforløb. Jeg har sendt linket til min dyrlæge, og den rettelse vil han lige komme med. Kværke, der er en hestesygdom, er smitsomt og følsom overfor antibiotika, det er Juvenile Pyoderma ikke. Jeg håber selvfølgelig, at grønnemanden kommer lige så fint igennem, som den Sheltie, der er beskrevet her.

http://www.dian-shan.dk/JuvenilePyoderma.htm