Teas mave er i orden nu, så det er dejligt:-). Så da jeg stod op i morges og så noget “opkast” eller hvad man skal kalde det – uden andet indhold end lidt slim og noget sammenpresset hvidt plastik, og Lærke så havde dårlig mave, så var det åbenbart Lærkes tur – kunne jeg regne ud. Det går dog allerede meget bedre, og jeg tror ikke, at det bliver til mere. Det sammenpressede plastik viste sig at være resterne af en smørbakke. Vi kunne så bare ikke komme på hvornår, at Lærke sidst havde haft muligheden for at score en pakke “Økokærgården”. Vi havde to pakker i køleskabet, så det var altså ikke lige igår, for de var der stadigvæk her til morgen. Erling tror så, at den har ligget der siden uge 8, hvor vi var i sommerhus. Altså jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, for så ville jeg jo mene, at den skulle være kommet ud den anden vej;-). Dog var den så bastant rullet sammen og ret stor, så det kan da godt være, at den bare har været i mavesækken indtil idag. Lærke er jo ekspert i at lure på, hvornår vi ikke er opmærksomme, og da det har givet succes med jævne mellemrum, så hun fortsætter sin strategi – når chancen byder sig.
Ferien med mange der smører mad og går til og fra køkkenbordet, og hvor vi der altid har hende ikke har kontrol hele tiden, der slår Lærke til;-). “Ingen kigger” – tænker hun, så er det nu! Man er nødt til at have lidt humor ind over, for hun er jo ikke klogere end at vi opdager det alligevel og så bliver byttet konfiskeret. Nogengange når hun så at sluge noget, og her er det altså et låg fra en smørbakke.
Lærke er i den grad forslugen, men det er altså ikke sådan, at hun hugger noget, når vi er ved siden af – nej nej, hun er lidt mere udspekuleret, vi er dog klogere og tager vores forholdsregler, og vi har ikke noget problem med det i dagligdagen.
Nu regner jeg så med, at hun har fået renset ud i systemet – for denne gang;-).
