Så kom der endelig noget nyt at skrive om:-). Jeg var til træning med Tea i Tarup/Davinde, da Karen ringede og fortalte, at Nynne havde bestået Brugsprøven. Så dejligt:-). Brugsprøven er en relativt simpel lydighedsprøve, men på en eller anden måde, så er man altid enormt nervøs, når man skal op til den og man vil bare gerne have den, det er lidt sjovt med den brugsprøve:-).
Nynne og Karen vil fortsat træne og gå spor, og måske gå i begynderklasse eller til rally. Det er dejligt, når man tager hundens behov for aktivering alvorligt og inddrager det som en del af sit eget og hundens gode liv. Et fantastisk billede på forsiden, som Ole har taget af Nynne.
Ellers står den lidt på fødselsdag her i huset. Jeg bliver 50 her i februar, så jeg har haft pigebrunch idag – super hyggeligt:-). Der kommer også lidt mere på den “konto” i månedens løb og til sommer.
Der er også planlagt hvalpe til sommer, som man kan se på hvalpesiden. Jeg glæder mig utroligt meget. Hanhunden er bestemt, men jeg har også bestemt, at jeg først afslører hvem det er, når Tea er parret og scannet drægtig;-).