Altid snuderne i jorden når de går tur.

Jeg har nu været til to gange workingtest og én gang c-prøve på en måned. Jeg har jo nærmest ikke brugt tid på den slags før, og jeg har dermed ikke haft øjnene åbne overfor den kendsgerning, at det stort set kun er “formel 1” eller næsten “formel 1”, når det handler om deltagelse på de pågældende prøver. Lidt markprøve goldens og et par flatter og så “formlerne”. Så har jeg så deltaget og et par enkelte mere med min type labrador og en enkelt lys golden har der også sneget sig ind. Jeg synes da, at det er ret underligt, for der er da mange af den gamle type, der er super gode til at arbejde. Jeg kan ikke falde for en hund, der sidder og ryster ved siden af mig mens den venter “no way”. Så kan det godt være, at min type ikke kan dirrigeres på samme lange afstande. Det er jo det man hører, jeg ved det ikke, for jeg har aldrig brugt tid på at gøre det, men der er nok noget om, at den gamle type er mere selvstændig og derfor heller ikke så dirrigerbar. Der er sikkert en hel del andre faktorer, der tæller for de tyndbenede, det må der jo være siden de er så overrepræsenterede, men jeg  har da lov til at undre mig over, at vi er så få der er afsted med den gamle type.

En lille luksustur i skoven idag, hvor de to tanter delte et frit søg. Noget der især appellerer til Teas konkurrencegen, og sætter godt med fut i hendes arbejdsiver på endnu en kold påskeferiedag:-).

Mor har sagt “bliv” mens hun henter dummierne – men vi må da godt kigge lidt rundt;-).

Skøøønt med påskeferie – endelig. Jeg er lidt træt af al den focus i medierne pt. så jeg trækker stikket ud et par dage;-). Igår stod den så på vores anden workingtest, og den forløb som følger.

Vi startede på post 2, og det var en lille “walking up” med to markeringer, hvor den ene faldt på den modsatte side af en å. Tjaa.. tidlig morgen og ikke noget håndklæde med til min lille hund. Det har jeg så med næste gang vi skal afsted.

Tea blev nu ikke så våd, for hun sprang bare over og retur, så i forhold til nogle af de andre, så var vi heldige i forhold til “vådhed”. Jeg havde bestemt mig for, at hun IKKE skulle være for hurtig på aftrækkeren, så jeg var meget bestemt i mit “bliv”, da der blev skudt og kastet. Så bestemt, st der blev trukket 4 af de 20 point fordi jeg satte mig lidt rigeligt på hende – tja…, men hun gik i hverttilfælde ikke før tid;-).

Post 3 var den post, som gav de største udfordringer for Tea. Vi tog den efter post 4, som heller ikke gav så godt pointmæssigt set. Post 4 var ekstremt simpel. En tilbagesending op ad en skrænt – ikke svært overhovedet. Tea tog den da også tur/retur, meeen den var så fuld af sne, at den lige måtte en tur på jorden, og det kostede altså 10 point – øv. Jeg havde bestemt mig for ikke at opmuntre, da hun løb tilbage – for at se om det kunne undværes, men det kunne det så ikke, når den var fuld af sne.

Så tog vi post 3. To enkeltmarkeringer op ad skråninger. Den ene gik super fint. Tur/retur fint fint. Den næste gik mindre fint, for dummien faldt på den anden side af noget brombærkrat op ad en stejl skråning, og Tea synes ikke lige, at det var særligt sjovt at gå igennem for en dummi;-). Så jeg tog hende tilbage og sendte hende op igen – hun skulle selvom hun med sit blik sagde, at det ikke var sjovt. Så tog hun sig sammen og fik hentet den, men det at hun tøvede ved brombær kostede 15 point, så vi gik derfra med 5 point.

Post 5 var tilgengæld lige Tea. To enkeltmarkeringer også på skråninger og i noget krat. Anden kaster var helt skjult, og dummierne blev kastet nedad. Dem snuppede Tea til 20 point – endelig:-).

Den sidste post for os var post nummer 1. Jeg vil lige sige, at vi mødte klokken 8 til prøven og var færdige klokken 16. Det løber og hele dagen, og der er masse af ventetid. Det er trættende for hundene, og den skarpe sol og kulden trætter dem også noget.

Sidst på eftermiddagen blev det så vores tur til post 1 – “frit søg”. Der skulle man så stå på en på det tidspunkt isbelagt bred og hunden skulle over en rimeligt bred å for at finde dummierne. Åbenbart helst i en bestemt rækkefølge. Ingen dummi på jord. Så ville man få 0 på den post. Okay så. Jeg valgte så at være støttende og kaldende for at være helt sikker på, at hun ikke smed den på breden f.eks. Det gjorde hun ikke, det gik rigtigt fint. Rækkefølgen var vist ikke perfekt, men hun byttede ikke og lavede ikke noget hun ikke skulle. Hun tøvede lidt med at gå i det iskolde vand da hun blev sendt 4. gang. Derfor ville han se en 5. gang også. Det fik han så, og jeg fik 12 point på den post. For meget støtte fra min side og så lidt tøven ved 4. dummi som årsag. Ja, ja jeg lærte en hel del af den lange kolde dag, og Tea og jeg hyggede os som sædvanligt:-).

Lærke med en lille Ninus.

Der er vel ikke andet at sige om denne her marts måned end at vinteren bare bliver hængende. Tea og Lærke er dog godt tilfredse med sne og kulde, og de havde en dejlig tur i skoven her i eftermiddag – inklusive lidt træning. Det er sjovt at se, som de længes efter brændeovnen, når de kommer ind fra kulden. Vi har gitter mellem køkken og stue, og der står de og tripper, når de kommer ind og så styrter de ind og smækker sig ned foran den, når der er ild i den. De ligger gerne i ske, og man må formode, at de så sparer lidt varme op til næste tur ud i kulden. De tilbringer også en del tid i bilen – ikke hver dag – men tit. Der ligger de også og varmer hinanden – inderst – væk fra døren.

De plejer at sove i bryggerset, det er ikke opvarmet, men de kan sagtens sove der alligevel. De ligger bare så godt og flyder i sofaen om aftenen, at de får lov til at sove i stuen lige nu, jeg nænner ikke at smide dem ud i “kulden” lige nu. Jeg har jo ikke en hvalp eller unghund, der splitter mit indbo ad eller ikke er helt tæt om natten, så de to tanter er altså krøbet ind i stuen pt.