For at komme frem til hvad det handler om, så blev Diva overfaldet og bidt af en voksen labradortæve lige efter bedømmelsen i ringen i Horsens. Et mareridt, som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle komme til at opleve i sådan et forum. Grotesk at sidste weekend i DCH – regi bød på socialisering af bedste skuffe i form af ansvarlige hundeejere med deres normale og meget forskellige hunde – set i forhold til mødet med en labradortæve med ekstremt afvigende adfærd i selskab med sin uansvarlige ejer, der oven i købet opdrætter hvalpe.

Diva var først og fremmest på skue fordi, at hun skulle have en god oplevelse, det fik hun desværre slet ikke.

Følgende er på den baggrund sendt som et indlæg til “Retrieveren”:

 

En rigtigt dårlig oplevelse for en Labrador babyhvalp – og tanker om ansvar.

Divas første skue – som 12,5 uger gammel tog en drejning, som jeg på ingen måde havde regnet med, da jeg kørte mod Horsens d. 29. september.

Diva er velpræget og på alle tænkelige måder socialiseret. Hun har en normal og tillidsfuld adfærd over for andre hunde – og mennesker.

Det gik fint inde i ringen, og Diva havde en god oplevelse af det, som der forgik derinde.

Efter bedømmelsen satte Diva og jeg os ud til min datter og svigersøn. Jeg sad på jorden med Diva, da en person jeg ikke ellers har noget med at gøre kommer over til os med sin 3 år gamle labradortæve. Det vil sige, at vedkommende af sig selv kommer over til os medbringende sin tæve. Diva udviser normal hvalpeadfærd, og hun tager kontakt til tæven.

Tæven går fuldstændigt amok på Diva og bider, så hun hyler af angst og smerte. I første omgang ser det ud til, at hun ikke har bidt hul, men det viser sig senere, at tæven har bidt hul i kind og mundhule, og Diva bliver undersøgt af dyrlæge, der konstaterer biddet og behandler derefter.

Ejeren af tæven virker ikke på nogen måde brødbetynget eller undskyldende overfor hendes hunds stærkt afvigende adfærd. Ejeren negligerer og nedtoner det skete og siger, ”at hendes hund er træt af hvalpe”. Hvis det er tilfældet, så ville det have været ansvarlig hundeejeradfærd at holde den væk fra min babyhvalp!

Ejeren stiller sig senere på dagen – da vi vil have oplysninger om hvilket forsikringsselskab hun har – undrende overfor, at vi har været til dyrlægen med Diva.

Dyrlægen mener dog, at det var særdeles klogt at komme på dagen frem for dagen efter, da bid næsten altid vil give byldedannelse, så behandling med antibiotika er nødvendigt.

Ejeren forlanger dokumentation for behandlingen, og i skrivende stund er det ikke lykkedes for os, at få hende til at stå til ansvar for sin hunds bid af min babyhvalp.

 

Ejeren udstillede senere på dagen den tæve, der har bidt Diva, og så er det, at jeg personligt begynder at undre mig.

Først og fremmest undrer jeg mig over, at man som ejer slæber en potentielt farlig tæve med over til en babyhvalp på 12 uger – og med på skue i det hele taget.

Hvis man absolut vil have en hund der kan finde på at bide med ud i byen, så må man sørge for, at den ikke får kontakt med hvalpe eller andre hunde.

Jeg undrer mig også over, at skuet tilsyneladende kører uforandret videre efter at hylene er forstummet og de skueansvarlige har viden om, at der er en voksen tæve, der har bidt en baby. Det skete udenfor ringen, og så er der åbenbart ikke regler for acceptabel adfærd.

Det ville måske være en god idé med retningslinjer for, hvad de skueansvarlige/udstillingsansvarlige skal gøre i situationen, for det tror jeg seriøst ikke, at de var klar over. Det virker helt absurd på mig at se den pågældende hund blive bedømt senere på dagen.

Når vi har med retrievere at gøre, så bør temperamentet være en fane, som vi bærer højt, og når en labrador træder så groft ved siden af, så mener jeg, at det i det mindste på dagen bør få den konsekvens, at man ikke vil se den hund i ringen.

Jeg undrer mig selvfølgelig også rigtigt meget over, at man ikke er virkeligt ked af det skete som ejer. At man virker ligeglad og uansvarlig.

Det vigtigste for mig er nu at Diva kommer videre på trods af den meget forfærdelige oplevelse. Jeg vil arbejder for, at hun bevarer sit glade og venlige væsen, som er naturligt og nedarvet fra generationer af venlige godmodige labrador.

Her på min private hjemmeside ser jeg ikke nogen grund til ikke at nævne det faktum, at den uansvarlige ejer, der henvendte sig til mig med den potentielt farlige tæve ved sin side var Gitte Zerahn – og tæven der bed Diva hed Tonja.

Jeg er rystet – og fuldstændigt målløs over hendes og hundens adfærd. Jeg er rystet over, at deltage på et retrieverarrangement og have en baby med, der muligvis bliver skadet for altid af oplevelsen. Intet kan retfærdiggøre sådan en adfærd. Der bør være nultolerance – intet mindre.

Heldigvis er de fleste labrador i besiddelse af gode temperamenter, og det temperament min egen tævelinje har  er 100% i orden. Jeg stoler altid på dem i forholdet til andre hunde – hvalpe eller voksne, de er gennemsøde.

Jeg kunne smide Lærke eller Tea ind i et bur sammen med en ukendt hvalp og gå, og hvalpen ville helt sikkert ingen overlast lide. Sådan skal de være – slut og ingen gradbøjninger på rimeligheden i at bide en 12 ugers hvalp.

Det væsentlige for mig i det her er Diva. Nu har jeg fortalt historien, så kan dem der læser den gøre sig deres egne tanker – om ansvar og om avl f.eks. Diva er fortsat på antibiotika, og jeg er meget opmærksom på, at hun skal have mange gode oplevelser med andre hunde i fremtiden, det er den eneste vej ud af det modbydelige hun har oplevet 12,5 uger gammel.