Blog – Page 109 – Kennel Mallaig

En lille smule træning

Linnea tog lidt billeder af en lille træningssession med Diva her i eftermiddag. Det er ikke så let både at være opmærksom på, om der kan tages billeder og så træne koncentreret. Normalt er det jo kun Diva og mig, og så er der bedre koncentration fra min side. Diva var nu fint koncentreret;-).

Diva er en lille energibombe, det er dejligt, for hun vil enormt gerne arbejde sammen med mig. Hun bliver trænet inden jeg går på arbejde i hverdagene. I weekenden er det om formiddagen. Så tager vi en omgang når jeg kommer hjem igen – og igen om aftenen – som regel. Jeg lægger vægt på kontakt med hende og prøver at tænke fremad i forhold til, hvad jeg gerne vil med hende på sigt. Det tager lang tid at bygge øvelser op, men jeg har bestemt mig for at prøve ikke at lave “afprøvningstræning”.

Diva er helt ukompliceret i forhold til apportering. Der er ikke grund til at kaste og hente og kaste og hente.., det tegner ikke til at blive svært. Det svære på sigt er, hvornår må hun hente og hvor skal hun hente. De to ting arbejder vi med i skjul – eller hvad man skal kalde det – og så det med kontakten til mig, det hænger sammen.

Billederne fra idag er kun et lille glimt af de ting vi laver for at komme derhen med hende, som jeg gerne vil. Om det lykkes, det kan kun tiden vise, men vi har super sjovt sammen, og det er det vigtigste.

Et eksempel kan være, at vi øver target. Vi har prøvet med en lille seddel, der skal duttes på, og den hænger jeg på kommoden f.eks. Diva kigger bag tremmer fra køkkenet. Så åbner jeg med “Værsgo”, og hun styrter ind og dutter på den og får klik og godbid. Det skal blive til dirigering på sigt;-) – hehe, nu ser vi.

Jeg har på samme måde lagt en lille bamse derinde, og så ladet hende hente den og lagt mig på køkkengulvet, så hun kunne trampe på mig med bamsen i munden. Det er svært s…. sjovt simpelthen, og der er hele tiden mulighed for at ændre og forny, så det sjove bevares.

Tea har det godt, og såret ser rigtigt fint og helet ud. Hun har gået to spor i denne her uge, og idag var vi i skoven med dummier, så hun er nogenlunde tilfreds;-).

Vi lagde ud med et lille spor på rådyrklove. Det var lige lagt, og det var nok i overkanten af fært, for hun blev lidt vild i remmen. Næste gang giver vi det lidt liggetid.

Vups, der lå vist et eller andet.

Vi leger lidt med det lækre ben:-) – og godbidder bagefter.

Opmærksomhed – klik og godbid.

Opmærksomhed. Løb og langsom gang – temposkift og retningsskift.

Opmærksomhed. “Balje” i skoven. Det elsker hun bare.

“Hvad nu, hvis jeg hopper herop, kan det give et klik og en godbid”? Ja, det kan det da:-).

Det er meningen, at hun skal følge hånden, og det er hun faktisk også ret god til. Der er ikke en godbid i hånden. Hun går på target. Så går vi f.eks. henover en træstamme – laver zigzag over den.

Vi prøvede lige at snuppe et lille ståbillede:-). 3,5 måned og godt på vej ind i det ranglede stadium.

Derudover var hun med ude ved hestene – og ude og se på bisonokser. Aftenen har været helt rolig – dejligt:-).

I morgen tager vi alle tre hunde med på familietur til den Fynske Landsby, det giver så godt som sikkert tre meget indtryksmættede hunde lørdag aften:-).

October 18, 2013/2 Comments/by Gunvor Hjort

Blog

En tur til Harte Hundesport

Nu er jeg jo på ingen måde schæfermenneske, men, men, men en sød og rolig dreng på 8 år, som Diva hilste på idag i Harte – Teis hedder han.

Vi var en tur i Harte sammen med Maria og Jens idag. De træner Gimle og Silja der hver søndag – altså selvtræning, og det er egentlig en brugshundeklub, men man kan træne hvad man vil, og det var super hyggeligt.

Vi startede ud med at Diva skulle igennem en naturlegeplads for hunde med forskellige balanceøvelser – og et metalrør til at gå igennem. Det klarede hun rigtigt flot, det var bare så sjovt – syntes hun. Ikke svært – bare sjovt.

Så kom der et kuld schæferhvalpe på 7 uger på besøg, og de skulle ind i en indhegning, som de har på stedet. Diva skulle ind og hilse på, og det gik også rigtigt fint. Jeg var lidt nervøs for, at hun ville blive for vild, men det blev hun faktisk ikke. De var ikke specielt sjove, godbidderne i græsset var faktisk sjovere;-).

En tur i bilen for at hvile sig lidt, og de to sorte skulle jo også prøve legepladsen. Det var skægt at se, at de kæmpede lidt mere for at holde balancen, de var lidt mere klar over, at det var noget underligt noget, men især Lærke synes, at det var rigtigt sjovt.Så var der en schæferhvalp på Divas størrelse, der var klar til en omgang leg i indhegningen, og det var sjovt at lege fange med ham:-).

I bilen igen med hende, så hun kunne slappe lidt af, og inden vi kørte hjem skulle hun hilse på Teis – en 8 år gammel hanhund. Det var aftalt på forhånd og en del af mit arbejde med at få den dumme oplevelse med biddet til at forsvinde. Lidt hjertebanken havde jeg da, da ejeren kom med den meget store dreng, men han var helt og aldeles rolig og pålidelig. Jeg blev helt betaget af ham, det må jeg indrømme – nøj, hvor var han blid og sød. Han er forhåbentlig lagt på lager i Divas hukommelse som en rigtigt god oplevelse, han ligger i hvert tilfælde i mit hjerte nu:-).

Så skulle de store en tur i skoven inden vi vendte bilen mod Fyn igen – altså Silja, Gimle og Lærke og Tea. Lille Diva måtte blive i bilen, men hun var da med mig i skoven, da vi kom hjem. Kontakt-træningsøvelser havde hun fint overskud til, på trods af dagens ellers spændende program;-). Jeg skulle jo lige have lagt et spor til Tea, som i øvrigt har det rigtigt godt:-).

Fangeleg – Diva var hele tiden foran, og den lille fyr gav godt med lyd, for det var da uretfærdigt;-).

Hej Teis

Hej Diva

Du er faktisk sød – på en måde sødere end den hvalp, som jeg har derhjemme siger Teis;-).

Det er da så sødt – går lige i hjertet:-).

October 13, 2013/2 Comments/by Gunvor Hjort

Blog

Tea har det godt

Tea har fået fjernet knuden, og hun er glad og frisk igen nu. Det tog lige sin tid at vågne ordentligt op, men nu har hun fået normale øjne og appetit igen. Tea er sendt hjem med en ret hårløs halerod syet fint med indvendige sting, antibiotika og smertestillende, og så håber jeg, at det var det.

Jeg nåede ikke at snakke med Gert bagefter, men jeg har fået en sms om, at han tror det er en godartet kræftknude, og den er sendt videre til undersøgelse. Jeg hæfter mig ved ordet godartet, alt andet end det kan jeg ikke rumme, for Tea er helt frisk og rask og helt sig selv efter hvalpene igen.

Mens Tea blev ordnet var Lærke og Diva på stranden. Der er lidt langt frem og tilbage til Brenderup, så jeg valgte at vi bare blev og ventede.

Diva fik rabiesvaccine idag. Den holder i 3 år, så nu kan vi køre over grænsen, når vi får behov for det. Det var ret svært at få et roligt billede, hun styrtede rundt på stranden, det var super sjovt – også at gå med mormor ud i bølgerne.

Verdens bedste mormor og Diva. Rolig som en klippe med sit barnebarn. Så tålmodig og sød ved hende, og med en udstråling der fortæller, at hun har helt styr på situationen. Der er nemlig en del at have styr på vil jeg lige tilføje;-). Da Diva kom ind på klinikken med Tea her til morgen, så var det ikke Tea, der fik opmærksomhed men Diva – selvfølgelig;-). Tea er egentlig også helst fri, men Diva soler sig i den – tager det som en selvfølge kan man sige. Diva fik hurtigt smagt på alt muligt der lå i kurvene, snuset til poser med foder, snuppet hømhømposer i rulleform, hilst på en labradorhanhund, snakket med Line – dyrlæge, der tjekkede kuldet, da de blev født og de andre der var i klinikken osv.

Lærke fortjente et lille spor oppe på stranden, hun gør det godt i vores hundehus. Jeg havde jo tid nok idag, og midt i min bekymring var det egentlig godt nok. Bare at være på stranden og tænke tilbage på alle de gange jeg har været der med mine hunde. Felix der aldrig ville hjem derfra. Tea som lille sort og sød. Tosca var med deroppe, da hun kom retur for godt 5 år siden, Jepper har også været med inden han kom videre osv.. Bare man undgår spidsbelastningsperioderne, så er det en god strand at gå på, og Lærke og Diva nød det også idag.

October 11, 2013/0 Comments/by Gunvor Hjort