De første dage
Den aller første dage med Roísín er gået, og de er gået rigtigt godt. Hun er på alle måder en velafbalanceret hvalp, der hviler 100% i sig selv.
Erling er jo ikke en rigtig “hundemand”, men han har flere gange nævnt, at han ikke kan huske, at vi har haft så nem en hvalp før – måske Tea, men det er jo så lang tid siden.
Hun er cool over for alle mærkelige lyde og ting, og hun opsøger venligt mennesker – uden at overdrive, og hun er let at få kontakt til.
Jeg er virkeligt glad for hende.
Det er klart, at jeg tager mine forholdsregler i forhold til leg imellem Soffy og hende. Hun er for lille til at give den gas med Soffy endnu, men hun ville gerne;-). Soffy er hendes seje “søster”, de skal nok få det godt sammen. Tea er ligeglad – som hun plejer at være det, og Anna er gnaven, så Anna det er Roísín og Soffy, der er bedste veninder.
Jeg skulle lige prøve og se, om jeg kunne få hende ud at svømme ligesom Iben. Det var så mega maga varmt, så ud i Dallund sø med mig, og så kom Roísín 8 uger også.
Roísín 8,5 uger.
Billedet herover er Tea 11 uger. Da jeg så billedet af Roísín oven over, så kom jeg til at tænke på det gamle billede af Tea.
Vi har fået nye dummier, men det har været så varmt, så de ikke rigtigt har været brugt endnu – kun de gamle på vand. Dummier fås med de fedeste farver efterhånden.
Mine kyllinger er blevet store, men det har hønemor ikke opdaget. De er 8 uger nu, og hun vogter dem stadig. Nogen mødre kan bare ikke slippe deres børn;-)). To haner og tre høner – tror jeg nok. En hane til højre, der om et stykke tid må en tur i vores fryser. Ikke noget jeg ser frem til, men jeg kan garantere, at han og brormand har haft det bedre end nogen som helst økokylling – eller hvad vi ellers går og køber, så det må blive sådan.
Roísín er totalt sød, og på sædvanlig labradormanér, så skal hun helst have noget at tygge på. Hun har også prøvet lidt til med sofaen – altså tygning, og så er alting som det skal være med en rigtig labrador.
Hvor ser hun bare sød ud.
Det er hun bestemt også❤️?. Det skønneste temperament har hun?