Julegåtur

Så gik der en uge helt uden at blogge. Ikke fordi, at vi ikke har lavet noget, men der har ikke været så pokkers meget tid. Forældre-samtalerne er overstået nu, så jeg har ikke udsigt til 12 timers dage i kommende uge.

Mørket er lige nu min mest begrænsende faktor, det er godt nok ikke meget tid jeg har til at gå spor på en almindelig hverdags eftermiddag.

Lørdag gik Diva og Tea spor, og Lærke var med Linnea ude at gå alene – med en tennisbold. Det var rigtigt hyggeligt syntes hun:-).

Dagen idag har stået i julejagtens tegn – altså en ridejulejagt. Diva fik hørt sin første “jagt begynd” på horn, og alle tre hunde var med på gåtur ved Langesø mens Linnea red med på jagten på vores unge hoppe Týra. De var også med på julemarked ved Langesø, og der var masser af mennesker, biler, hunde og boder osv. så det var en slags oplevelses tur for dem også:-). En pænt lang gåtur for Diva, men der var en lang pause indlagt, og hun viste på ingen måde tegn på træthed – tværtimod;-). Da vi skulle se “øltølt” kedede hun sig bravt, men sådan er det, og hun har godt af at finde sig i bare at “være”.

Hun er dog gået omkuld i skrivende stund;-).

Jeg mangler lige at kontakte de sidste par hvalpe fra D-kuldet. Dem jeg har snakket med har det alle godt, og der er masser af energi og livsglæde i dem:-).

Nøgleordene til en rolig  labradorhvalp er en ordentlig omgang aktivering. Her er Diva gået omkuld ved siden af mormor Lærke lørdag aften. Dagsprogrammet hed en tur i skoven lørdag formiddag (en lille en) og et ca. 400m spor lørdag eftermiddag. Det gav et skønt “black out” i sofaen;-).

Uhm.. okseøre.

Det plejer at være Lærke der ligger under bordet, men det er nu Tea. De bruger min hund som fodskammel og fodvarmer – Erling og Linnea;-).

Diva har arvet Tea evne til at ligge i arm. Hun kan snorke højlydt, mens hun ligger på ryggen i min arm – her er det så Linnea, der lægger arm til prinsessen.

Det er ikke let at ramme – lys og sort. Jeg har forsøgt, men fototeknisk set, så snakker de ikke godt sammen. Diva skal i øvrigt arbejde meget med sig selv for at sidde så lang tid som  det tager at tage et billede – skulle jeg hilse og sige;-). Det er næsten umuligt;-).

Det er til gengæld let at fotografere denne smukke ekvipage:-). De vandt bedste juleudklædning:-). De var godt nok også flotte:-)