E – kuldet får sin helt egen dagbog

Det er fint, at Christian har sat det første indlæg ind i E-kuldets dagbog – mit “jubiii-indlæg” fra bloggen i fredags. Det var den først dag, at vi blev helt sikre på, at Cassie skal have hvalpe. Her kan man så følge med i stort og småt, der handler om E-kuldet. Der er ca. 4 uger til, at de kommer – og Cassie har det godt. Hun er glad og frisk og helt sig selv i lidt tykkere udgave end for en uge siden. Jeg supplerer med en lille smule RC Starter fra nu af. Det smager godt det hele ifølge Cassie:-), og hun ser frem til, at hun kan spise løs, når de små er født.

Jeg har tjekket, at min pandelampe virker, at jeg har batterier, at jeg har luftmadras og pumpe og et passende antal halsbånd til de små osv. Nu tør jeg nemlig godt. Jeg er ikke overtroisk men alligevel.

15-10-2015.3

Her er mor Cassie med 4 uger tilbage – adræt og frisk. Det er totalt luksus at få hende så fin hjem til Fyn. En sort pige i top kondition.

15-10-2015.1

Vi var i Ikea i går, og der kan man jo selvfølgelig købe hvalpetunnel og “drenge og pigetæpper”. Tæpperne ligger nu nede ved de hundetæpper, som jeg plejer at bruge, og så får de lidt tæppe med hjem – de små, når de skal rejse. Hjerterne var da heller ikke til at stå for, de passer lige til de kommende helt sikkert søde Cassie-Løjserunger.

Comments

  1. Karen Søndergaard says:

    Så sødt og hyggeligt med dine forberedelser.
    Glæder mig så meget.?????????

Skriv en kommentar

*