Alsidighed

Helt kan jeg åbenbart ikke holde mig fra tasterne, men jeg afholder mig fra at kommentere på det med den kommende parring. Tea har gået tre spor i denne uge. Skønt at gå bag linen igen – det synes Tea også – altså i modsat ende;-). Ellers har det været skovture, og med den stigende temperatur, så skal jeg lige love for, at hundene kan finde ud af at springe i vandet, når de finder noget derude. Lærke kan være meget demonstrativ i forhold til at vise, at nu er det godt nok for varmt for en sort lab at gå tur :-), hun er godt nok sjov – og udtryksfuld:-).

Idag var de med ude i skoven for at se, hvad det er Linnea kan finde på at lave med sin hest. (Eller var det måske mig – der lige skulle tjekke det;-)).

De træner til “alrid”. Det er en slags military for islandske heste, der skal vis mest mulig alsidighed.

Når man tænker på vores race – labrador, så synes jeg, at den bedste labrador er den, der er den alsidige labrador. Den der kan det, den bør kunne – i de rette hænder – og som ligner en labrador. Man kan læse her http://mallaig.dk/generelt-om-hvalpe-fra-mallaig-2, hvis man vil vide mere, om hvad jeg stræber efter i forhold til mit eget opdræt.

To alsidige labber, der pænt finder sig i at sidde og vente på at jeg tager billeder af Linnea.

 

Skriv en kommentar

*