Tea Vildtspor Unghundemester 2009

Tea blev Vildtspor Unghundemester d. 2. august i Grib Skov, hvor DRK holdt sit Vildtspor Unghundemesterskab:)))).

Efter billederne er der en beskrivelse af prøven.

Tea elskede det friske skind, der var lagt ud. Hun holdt bare fast på det! Her er vi lige kommet tibage fra det gennemførte spor.

Fra venstre: 2.pr. Nordjydens Road Runner – fører Rene Larsen, 1.pr. Vildtspor Unghundemester 2009 Mallaig Allspiced Blackberry Tea – fører Gunvor Hjort,

2.pr.Ejsdalens Skipper – fører Morten Kyrsting Hørup.

Dommer Uffe Beck Andersen lige til højre for mig og Aspirant Kim Staal ved siden af.

Lidt superglad ser jeg vist ud – Tea lidt mere neutral;-)

Vi kan da godt hilse lidt, nu når vi sidder her:-) .

Dommer for Tea og resten af hold 1 var: Uffe Beck Andersen og dommer aspirant var: Kim Staal.

Der var 15 ekvipager til afprøvning og én 1.præmie, to anden præmier og 12 nuller den dag.Det var en veltilrettelagt prøve, der blev afholdt på en meget varm dag. Jeg ved ikke, hvad temperaturen var oppe på inde i skoven, da Tea og jeg var til afprøvning ved middagstid, men der var ekstremt varmt inde i skoven.

Min oplevelse af sporet og dagen kommer her:

Vi ankom ved 8.20 tiden til parkeringspladsen ved Grib Skov i Græsted og de fleste andre var også kommet i meget god til. Jeg var selvfølgelig ret nervøs, for der ligger et ret stort pres på en lige inden, man går ind til sådan et spor. Presset var så stort, at jeg havde overvejelser om at melde fra inden prøven, kun på grund af min egen usikkerhed. Tea kunne – det vidste jeg, gå sporet fra start til slut, men spørgsmålet var så om jeg kunne handle rigtigt de rigtige steder på sporet. Vi havde tilmeldt til færtskospor sammen med 4 andre. De 10 andre havde tilmeldt drypspor. Vi træner faktisk kun med færtsko, så derfor var det naturligt for mig at vælge det til prøven også.

Jeg trak spor nummer 3 og vi kørte et godt stykke væk fra de andre ud til vores prøvested.

Lars Thomsen hentede os, da det blev vores tur og vi gik ind i det anviste felt for sporstarten.

Det var tæt på, at jeg var ved at gå i panik inde i kassen, for vi fandt ikke anskudsstedet før efter 20 minutter, da jeg endelig fik afsøgt venstre side af feltet. Hold da op, hvor nervepirrende og sveddryppende. Tea fik en tår vand og så søgte vi herefter i den rigtige side, hvorefter, at jeg tydeligt mærkede, at hun var på.

Så går det egentlig rigtigt fint derudad lige til vi kommer til wiedergangen. Her går vi rigtigt langt ud i den og Tea viser, at der ikke er mere at komme efter, og jeg lader hende blive for længe derude. Det er hårdt ad h….. til for en hund i den varme. Vi går bagud for at finde vinklen, men ikke langt nok til at starte med. Først da vi går et godt stykke om bagved dommerne, så finder Tea knækket, og så er vi på igen – yes-yes-yes!

Vi arbejder lidt med at finde det sidste knæk som befinder sig på den anden side af en vej, men derfra er der så ikke andet end en lige strækning, som Tea går uden problemer. Da skindet dukker op, så er det tæt på, at tårerne presser lidt på, for det var meget mere, end jeg havde turdet at tro på. Guldstund – simpelthen – når det lykkes. Jeg ved ikke om der findes noget større end at gennemføre sådan et spor.

Uffe Holm konstaterede tørt, at med en rutineret fører, så havde Tea klaret sporet på mellem 8 og 12 minutter – tja… det tog så 25 minutter efter at vi havde forladt kassen med mig i den anden ende.

Det samlede helhedsindtryk var som følger:

Meget sikker præstation fra hundens side, fører er urutineret.

Arbejdstempo: Passende

Sporevne og lyst: Udmærket

Selvstændighed: Udmærket

Passende og udmærket er det bedste, der kunne gives – bare så det forstås.

Jeg er meget meget stolt af Tea. Hun er så dygtig og bliver ved og ved med at arbejde på sporet. Det er en kæmpe kvalitet, at hunden har den evne og lyst, og en lille snak med dommeren efter prøven fortæller mig, at hun har meget medfødt talent, og at det er det, der får en hund til at gå igennem på sådan en dag – på trods af, at jeg er uerfaren.

Da alle var færdige og to andre fra mit hold havde fået 2. pr. og og de to andre 0, så vendte vi tilbage til de andre. Jeg havde ingen idé om, at jeg var den eneste, der havde fået 1.præmie den dag, men det fandt jeg så ud af. Jeg ved ikke hvorfor, jeg mener, at der var mange kvalificerede til afprøvning, men sådan skulle det så gå, og Tea gik hjem med en ny titel den dag:-)