Velkommen til F-kuldet
Velkommen til verden søde små guldklumper – 6 piger og 2 drenge født den 23. oktober. Diva passer dem omhyggeligt, hun er meget rolig og tålmodig i sin tilgang til dem. Jeg passer så Diva – og holder selvfølgelig øje med de små også. Diva skal plejes rigtigt godt, hun får tilbudt mad adskillige gange i døgnet og får koldskål og vanillieis – om nødvendigt serveret i hvalpekassen. Guldklumperne er 1 døgn gamle nu, og de har det godt.
Her kommer de første billeder.
Her er de så 1 døgn gamle. Mine aller første rent gule guldklumper. De ligger i den bløde kurv sammen med Diva fordi, jeg lige skal skifte tæpper i den rigtige hvalpekasse.
Der er styr på de små. Diva har fint overblik og ansvarsfølelse.
Tilbage i den rigtige hvalpekasse.
Taget her til aften, hvor de små forslugne unger samarbejder om at åbne for mælkesluserne. De er meget ens i størrelse, dog er den ene dreng lidt bredere over nakken end de andre lige nu. Tjek ham i midten;-).
❤️-lig tillykke Gunvor.??? Hvor er de skønne.??Utroligt at tænke på, at vores piger så sådan ud for 1 år siden.?
Elsker lyden og duften fra små hundehvalpe.??❤️
Tak Karen❤️. Ja, det er helt vildt så hurtigt det går??.