Så er de 6 små blevet 1 døgn gamle, og alt er gået godt. Cassie har det godt, og hvalpene er “selvkørende”. Dvs. de kan selv finde patten, og på den måde er det let lige nu. Det store arbejde ligger faktisk i at passe Cassie. Det er hende, der er vigtig for hvalpenes “ve og vel”. Når jeg har små hvalpe, så kører jeg efter “det dobbelte hvalpebud” – tænker, at nogen godt kender “Det dobbelte kærlighedsbud” – ellers kan det jo googles;-). Det handler om at selvfølgelig skal vi holde temperatur og hygiejne i rummet – og håndtere de små hvalpe blidt, men ligestillet hermed er hundemoderens pasning. Cassie spiser med god appetit, og hun får mad omkring 6 gange i døgnet. Om nødvendigt spiser og drikker hun i kassen, og vi holder skålen, så det kan lade sig gøre. Hun kommer ud på små lufteture mindst lige så mange gange – efter behov. Det er mega hårdt at være hundemor, og vi gør hvad vi kan for at få den rolle til at glide. Cassie passer de små til topkarakter, så det er rigtigt dejligt.

I forhold til igår, hvor hvalpene blev født, så blev vi lidt overraskede over, at de kom så tidligt. Termin fredag, så jeg havde ikke regnet med, at hun gik igang med opblokning mandag eftermiddag, men det gjorde hun så.

Cassie er slank og i god kondition, og hun fødte 8 hvalpe på 6 timer. Den første klokken 8.45 og den sidste klokken 14.55.  De sidste to desværre dødfødte. Der var ikke noget galt med dem, men de klarede altså ikke “rejsen ud” og jeg blev selvfølgelig rigtigt ked af det. Det giver ikke mening, men sådan blev det, og jeg er taknemmelig for dem der så kom. At vi har 6 levende fine hvalpe i kassen, det er dem, der nu er E-kuldet.

Jeg havde Karen med under hele forløbet, det var godt at være to både til at glædes og til at sørge lidt. Karen har Nynne – Cassies kuldsøster, og der skal en lille gul pige med hjem til Haderslev den 5. januar. Den første gule i lang række af sorte labrador.

Den hvalp der blev født som den første kom ud med bagbenene først, og posen var bristet. Det så virkeligt specielt ud, og der skulle arbejdes noget for at få hende i gang, men hun kom i gang, og nu er hun en af de tre gule piger.

Hvalpene vejede mellem 350 og 450g, da de blev født. Det er de mest ensartede hvalpe – ved fødslen, som jeg har fået. De er stadig meget ens at se på i dag, og de har alle taget fint på.

Her er lidt billeder fra dagen i dag.

Der er spildt lidt vand på dem – Cassie har slubret vand i kassen og tabt lidt på dem;-).

Det er ikke det store der sker. Spise, sove og blive slikket og varmet af mor – ikke så meget andet.

Tre gule piger og den flotte mørke dreng.

De sorte er lidt mere fotogene end de gule i starten. De mangler pigmenteringen, men den kommer – helt sikkert.

Når de allesammen patter på en gang, så åbnes der for mælkesluserne, og det er altså skønt, når man er en nyfødt labrador:-).