Første rejsedag
De første er rejst lige på den dag, hvor de fyldte 8 uger. Der er nu 3 drenge tilbage, der venter på at blive hentet her torsdag og fredag. Dem er der rigtigt godt gang i nu – selvom de kun er 3. De er ved at være store og rigtigt meget klar til at komme hjem til deres familier.
Jeg er ved at lave et galleri klart til den enkelte hvalp, hvor der kommer billeder af dem som 6,5 uger, 7 uger og på afrejsedagen. Herind kommer så også de billeder, som jeg kan være så heldig at få løbende fra de nye ejere.
Derudover er jeg ved at lave en side til Diva. En hjemmeside er en rigtig tidsrøver, men den er også sjov at formidle fra, når man har noget, som man brænder for.
Diva startede sin socialisering udenfor matriklen den dag, hvor hun fyldte 8 uger – altså igår. Ud på vejen foran vores hus og en tur ud på stien bagved. Ikke så meget, men alligevel nok til dag 1. Idag var hun med oppe ved Brugsen for at købe fisk, og her mødte vi en pomeranianhvalp på 10 uger, og to ret gamle damer – den ene med gangstativ. Det synes jeg da var utroligt heldigt i et hug:-).
Der er ingen tid at spilde, når det drejer sig om prægning af hvalpe, og i morgen tager vi selvfølgelig en lille tur til:-).
Sidste morgenlur på terrassen – 8 uger gamle præcist.
Lulu skal med hjem til familien Nielsen i Almind.
Frida skal til Eskebjerg med Nanny og Sten Aage.
Baloo på vej til Næstved med familien Colstrup.
Leg og hygger på græsset mens drengene venter.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!