Dagen idag bød på ikke mindre end to kollegaer og 4 børn, der lige skulle ind og se de små vidundere. Det er godt, at de bliver præget på børn, men jeg holder meget øje med hvordan. Det betyder f.eks., at når man har nusset og aet dem lidt, så er de trætte – også selvom børnene ikke er det, og så skal de have fred. Det fik de også idag:-), men det er bare for at forklare, hvad jeg synes er god prægning. God prægning respekterer hvalpens behov, og det styrer jeg her i mit hvalpehus. Hvis en hvalp sover, så skal man respektere det, de har behov for det, og det er ikke god prægning, at vække dem af søvnen fordi, at man føler et behov for at komme i kontakt med den. Jeg kan blive nødt til det ind imellem, hvis de skal i seng – eller de skal ind i bryggerset, men det er også lidt noget andet, det hele skal jo gå op i dagligdagen med dem. Når nu vi er ved prægning, så går det så stærkt med dem, at de nu godt kan forholde sig til legetøj udenfor, og  jeg har lagt en zinkbeholder der kan larme, og som de kan gå ind i ud til dem. To drænrør har de også fået, og dem går de fint igennem. Jeg venter lidt med stoftunnellen, de skal ikke have alting på én gang. Sidste ormekur er givet i denne omgang, men de skal have en tur til inden de er klar til den store verden. Hvis alt ellers går op i en højere enhed med køberbesøg her i den nærmeste fremtid, så er alle hvalpe ved at være reserverede. Det er jo altid dejligt, når man har fundet gode hjem til de små guldklumper, de er f… godt nok søde lige nu. Så fandt jeg i øvrigt en lille bitte loppe på Lærke idag. Ih altså hvor enormt irriterende. Jeg plejer at give dryp i nakken hver måned, men jeg har  trukket det  lidt i denne måned fordi,  jeg ikke ville udsætte hvalpene for, at Tea lå med det på huden og så hvalpene så tæt på sig. Jeg ved godt, at de skriver, at det er helt fint og helt uskadeligt osv. men, men, men alligevel. Kattene har fået deres – også til tiden, de er ikke i nærkontakt med hvalpene. Jeg går nærmest i panik, når jeg ser sådan en lille bitte fyr- eller fyrinde, for de kan altså blive til mange, og det selvom jeg støvsuger og vasker tæpper og gør alt, hvad jeg kan for at undgå dem, så der var kun en vej, det var dryp til de to sorte piger. Lærke og Tea – dryp dryp med Frontline. De små fik så en tur med Frontline Spray – for en sikkerheds skyld. Jeg har intet set på dem, men jeg vil s.. heller ikke se en loppe på de små lækre vapser, så Erling sprayede og jeg gned det ind i pelsen. Nu er de pr. definition orme og loppefri!

31-7-2013.1

Nu kan de altså lege med legetøj:-).

31-7-2013.2

Når man er 16 måneder, så har man ikke helt styr på sine ben, og mor Line har godt fat i lille Jacob, så han ikke falder ovenpå en hvalp.

31-7-2013.4

Stille og rolig adfærd fra børn og voksne omkring hvalpene:-).

31-7-2013.3

Tobias havde helt styr på det med at være sød ved de små.

31-7-2013.5

Så er der mad i det fri – skønt for mig og for dem.

31-7-2013.6

Hold op, hvor var de godt trætte bagefter.

31-7-2013.7

Gul lå bare og hyggede sig så sødt idag i skyggen. Linnea har nu døbt hende som kuldets charmetrold nummer 1. Man må sige, at hun i den grad udstråler “Her kommer jeg – lille og lækker”:-).

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *