9. levedøgn

De er i deres 9. levedøgn – de små – eller, hvad jeg skal kalde dem, for de er rimeligt godt med vægtmæssigt set. Jeg vejede dem igår, og min køkkenvægt må vist melde pas nu, for de fylder lidt for meget til at kunne ligge i den dybe tallerken, som jeg har lagt på vægten.

De havde allesammen mere end fordoblet deres fødselsvægt igår på 8. dagen, det er vældigt fint, så de lå på mellem 850g og 1100 g igår.

De fik også klippet deres små negle igår, for de er nærmest som nåle, når de er vokset lidt. Dvs. de kradser Tea, og det kan jo ikke gå. Det var lidt af et projekt, men sådan er det, og det vil ske en del gange endnu – så længe, at de er her i huset hos mig.

Det går også godt om natten. Jeg har været oppe og tjekke dem en enkelt gang – og lukket Tea ud. Det er muligvis overflødigt, men jeg er jo nødt til at gøre det, der giver mig mest ro. Alle der har haft spædbørn (det tror jeg da – mødre nok mest;-)), har med bankende hjerte kigget ned til den lille i sengen, hvis han/hun har ligget stille – ingen lyde er kommet med osv. Hvis man har sovet flere timer i træk f.eks. – jeg har helt klart været sådan med mine. Panikken har nået at skylle ind over mig, men efter at være helt sikker på, at der var liv i baby, så har jeg kunnet sove videre. Det er selvfølgelig ikke heeelt det samme – baby/hundehvalp, men det er noget ret hjælpeløst, som jeg har ansvar for, det må være det, der giver mig de billeder;-).

Tea passer dem fint, og jeg passer Tea, det er jo det, der er vigtigt lige nu, og jeg kan godt finde på, at give hende lidt is og koldskål om natten til at køle hende lidt ned og give lidt energi – og kalk. Koldskål er okay igen – for det meste.