Lidt nyt fra hvalpekassen.

Hyggemand:-).

Det går simpelthen så  stærkt i kassen nu, så jeg næsten ikke kan nå at opdatere, før der sker et eller andet nyt. De leger stille og roligt med hinanden nede i kassen lige nu (endnu);-). Nu ligger de så i en klump og sover, og det er altså seriøst sådan det er. Fra det ene til det andet og noget nyt hver dag. Jeg lod dem sove i den store kasse i nat. Dilemmaet består i, at der er trangt for alle i den lille kasse, og jeg synes ikke, at de skal spærres inde i en kasse, så de ikke kan komme “på toilet” udenfor deres sovekasse. På den anden side, så ved jeg ikke, om de kan finde Tea i den store kasse, hvis hun lægger sig “et eller andet sted” i kassen. I kan nok høre, at det er tæt på at være en “mors bekymringer” for sine børns små problemer. Alle hvalpe havde det fint i morges, og de havde da pattet hos Tea, for de var ikke meget sultne efter det jeg kom med, og Teas yver var ikke megafyldt.

Jeg har haft samtaler idag, og Linnea har været hjemme med ondt i halsen. Held i uheld må man sige, men det passede fint med en på skansen idag igen. Igår var Maria hjemme og sådan går dagene med at forkæle de små børn. Det kan køberne godt forberede sig på. Er der en der hyler lidt, så  bliver den vugget, og det nyder de;-)), og falder i søvn i favnen på os.

I morgen bliver det ormekursdag og mærkning med neglelak af én af hver af de sorte og tre af de gule. Så er jeg sikker på, hvem der har fået, og de bliver også vejet, og sidst men ikke mindst, så kan vi begynde at iagttage dem og deres små personligheder – det er rigtigt sjovt.

22-11-2011-1.jpg

Så ligger vi i den store kasse. De er ret gode til at bruge aviserne til toilet.

22-11-2011-2.jpg

Så tager man da lige en slapper i skødet på Maria:-).22-11-2011-3.jpg

Linnea var lidt træt efter skole igår, men skal jo alligevel ind i kassen og hygge, og det tager fedbasserne gerne imod:-).

22-11-2011-4.jpg

Efter morgenmaden kunne jeg rydde den “ydre kasse” og de var udmattede efter måltidet, så de kunne tage en lur i den lille kasse imens. Vi er begyndt med lidt legetøj, men de leger mest med hinanden.

22-11-2011-5.jpg

Er der noget, der kan få dem til at vågne op, så er det, når mor-Tea kommer ind og tjekker. Hendes mælkebar er stadig det bedste de ved i verden:-).

2 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *