Hvalpestue;-).
Det er min mødedag idag, så jeg har ikke haft så god tid herhjemme. Maria har taget en ordentlig tørn og snakket med dem alle, givet mad, tørret tis og fjernet stort – og plejet Grønnemanden:-). Silja kan næsten ikke tåle, at Maria har fokus på de små, og først da Maria satte sig med hende i sofaen – her til aften – og gav fuld opmærksomhed, blev hun rolig og tilfreds med dagen;-). Hvalpe-hvalpe -hvalpe, det tager tid fra de voksne, meen jeg tror på, at de overlever de næste tre uger uden men;-).
De har fået deres første tur i stuen her til aften. Det var mega sjovt, for der er jo masser af plads til at løbe rundt på. De er jo så kontaktsøgende, så de står og hyler bag tremmerne fra køkkenet af, når vi andre er i stuen. Sådan har det været de to andre gange også, og det er altså nemt at lukke op og lade dem løbe rundt og undersøge det hele. Kun en nåede at tisse på gulvet, så det var egentlig rigtigt fint. Det kan jo tørres op, og udbyttet for hvalpene af turene ind til os er større end besværet med at tørre op efter dem. Billeder bliver ikke idag, jeg har ikke haft tid, men jeg håber snart at få taget nogen, det er jo ved at være flere dage siden;-).
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!