De små er rykket fra hvalperummet om dagen ud i køkken/bryggers. Det går rigtigt godt, og de nyder pladsen, og hygger sig med os og de andre hunde. De er mega søde, og dem der kommer på søndag kan godt glæde sig.

De har fået kærlig dagpleje af Karen i dag. Jeg er så taknemmelig for, at vi kan få det til at nå sammen på den gode måde for Cassie og hendes børn. De bliver meget forkælede, og kommende ejere må ruste sig, de modtager små konger og prinsesser:-)).

Om aftenen kommer de så i seng i deres gamle hvalpekasse, og det blev de rigtigt glade for her i dag. Hel dag i bryggerset, så er det fint at komme i sin gamle kasse:-). De er begyndt at lege meget med hinanden og også med legetøj. Jeg har taget “lidt” billeder de sidste to dage. Jeg lader dem stå uden kommentarer, for ellers kommer jeg for sent i seng;-). Jeg skal jo op klokken 5.00 for at gå med hunde og ordne ved de små. Så nyd billederne af hvalpene i den store vide verden, hvor der ud over deres livs lys – mor Cassie også er en mormor, en moster og en oldemor med en engels tålmodighed.

Linnea er også med på et par billeder, det er jo mig der tager, og det er fint:-).

10-12-2015.1 10-12-2015.2 10-12-2015.3 10-12-2015.4 10-12-2015.5 10-12-2015.6 10-12-2015.7 10-12-2015.8 10-12-2015.9 10-12-2015.10 10-12-2015.11 10-12-2015.12 10-12-2015.13 10-12-2015.14 10-12-2015.15 10-12-2015.16 10-12-2015.17 10-12-2015.18 10-12-2015.19 10-12-2015.20 10-12-2015.21 10-12-2015.22 10-12-2015.23 10-12-2015.24 10-12-2015.25 10-12-2015.26

Pøff synes altså, at de er underlige – der er dog lidt underholdning i dem, og det er okay.

 

4 uger i dag og 4 uger tilbage her i huset. Vildt at tænke på, hvad der er sket på 4 uger, og hvad der sker i de 4 næste.

I denne her uge, bliver der gjort klar til, at de kan rykke ud i køkken og bryggers om dagen. De er ikke helt klar, men der skal også være klart derude før de kan komme derud. Det betyder, at der skal sættes plader op forskellige steder. Der bliver lukket for kattenes kælderindgang. Det kommer nok til at skabe lidt forargelse hos  de to missepiger, men  det må de leve med;-). Der skal blokeres så de ikke kan gå bagved køleskabet, og sættes plade for ud til badeværelset og den ene bryggersdør. Det er for, at de ikke kommer i klemme simpelthen.

På søndag regner jeg med, at de er derude – altså, når der er åbent hvalpehus. Jeg glæder mig til at se så mange som muligt på søndag den 13. eller søndag den 27. december. Pia, der har Cassie normalt kommer også. Cassies tre drenge skal alle tre til Sjælland får mulighed for træning og hygge med Cassie, Pia og co. ovre på Sjælland.

Når I kommer ind til hvalpene, så sæt jer ned og lad hvalpene komme til jer og respekter, hvis de sover. I må ikke løfte dem op, de kan simpelthen ikke tåle så mange løft – de kan risikere at kaste op, hvis mange løfter dem på kort tid. Jeg ved godt, at jeg er en skør “kennelmutter”, og det sikkert er anderledes andre steder, hvor kennelmor er sød, mild og rummelig, men jeg passer altså bare på jeres kommende guldklump for jer – ikke andet.

Når vi så har kigget og nusset lidt, så skal hvalpene sove igen. Så er der kaffe og mulighed for at spørge Pia og mig om alt muligt vedrørende hvalpen.

Her kommer lidt billeder fra 4 ugers dagen. Jeg glæder mig til at komme udenfor med dem, det giver altså lidt mere til billederne.

8-12-2015.1

Det er meget smart med lidt af Silkes babylegetøj i skuffen. Hun bruger det ikke mere, og så er der lidt nyt, når man kommer i stuen.

8-12-2015.2

De er altså lidt mærkelige og overalt siger Diva.

8-12-2015.3 8-12-2015.4

Mor Cassie passer lige sofaen mens de små går rundt i stuen.

8-12-2015.5 8-12-2015.6  8-12-2015.8 8-12-2015.9

Når de så har leget lidt i stuen, så bliver de enige om, at de skal sove – alle på én gang. Det er den “blå”, der sover og ham uden halsbånd, han var ikke helt faldet i søvn endnu.

Her i weekenden har de små kigget ud af lågen – altså den ind til stuen, og de har også været i stuen flere gange om dagen. Her til aften, havde vi den hyggeligste stund med hvalpe og mormor og oldemor herinde. De bliver mere modige for hver gang, at de kommer herind:-). Lidt billeder fra weekenden. Jeg undskylder for kvaliteten – nyd motiverne:-).

6-12-2015.3 6-12-2015.4 6-12-2015.5

Det er en udfordring at gå ud i verden. Vi sidder lige og overvejer, om det er klogt.

6-12-2015.6

Der er desuden en fysisk barriere, der lige skal kravles over.

6-12-2015.7 6-12-2015.8  6-12-2015.10

Mormor og moster Divas pote og lille gul på tur – med mad om munden;-).

6-12-2015.15

Vores store gule pige kigger ned på de små banditter, der nu er på gulvet. Dejligt at have “helle” i sofaen:-).

6-12-2015.11 6-12-2015.12

Både mad, og andet areal at gå på, det giver anledning til en god lur.

6-12-2015.13 6-12-2015.14

Tre gule søstre.

6-12-2015.16 6-12-2015.17

Så er der lidt gang i dem, og som sædvanligt, så er pigerne øverst.

6-12-2015.18

De blev dog ret hurtigt enige om, at det var passende med en lur.

6-12-2015.19

Mallaig Ego Trip.

6-12-2015.20

6 fede hvalpe får pattetår.