Hvalpene er blevet opmærksomme på os og viser det med små logrende haler, det er bare sødt. De leger indtil videre stille og roligt med hinanden, og et par enkelte vuf er der også kommet fra nogen af dem.

De har også fået deres første måltider uafhængigt af mor Cassie. Det tog de godt imod, og de accepterede også aftørring bagefter. De er jo ikke blege for at gå i maden…..

Jeg laver ikke så mange kuld, at jeg bare kører på samlebånd. Så hver gang skal jeg har et kuld, så kommer jeg i tanke om, hvad der fungerede sidst på samme udviklingstrin. Ny indgang til Cassie i den store kasse, for ellers kan de små smutte ud af kassen, og det duer ikke. Voksne lange ben kan gå ind nu  – ikke små tykke hvalpeben.

Næste spisning tænker jeg bliver i køkkenet, for hvalpekassen bliver altså bare pyntet, når de går rundt i den med mad på fødderne. Sådan har jeg gjort før, og det virkede, så det der virker, det gør jeg igen.

Til gengæld har jeg fjernet deres lille kasse fra det her areal. Det har jeg ikke gjort så tidligt før, men de bruger den ikke, og den fylder bare op, så med en lille vemodig følelse, så bar vi den ovenpå i går. De er gået hurtigt de her første tre uger. De skal nusses og snakkes med hver og en hver dag nu, og gerne udvide deres verden med et lille skridt om dagen.

Billederne herunder er taget her til morgen den 1. december.

Vask af hvalpekassen efter spisning. De blev så bare læsset over på den anden side, og det tog de ret afslappet;-).

Kongen eller måske bare Ego (Mallaig Ego Trip) tjekker lige den nye beboer i kassen – grisen er flyttet ind.

De 5 andre er stadig lidt søvnige og tilbage i kassen igen.

Det nye “pat in sted” –  den grå kurv. Den har bare fungeret. Både til at føde i, slappe af i og nu bare være i sammen med hvalpene. Nu kan de selv både gå op og ned af den.

Sådan ny og fin kasse. Jeg har lavet et “tisseareal” med aviser til dem, så kan vi komme igang med at øve lidt  med at tisse lidt væk fra ophold og seng.