Her i bededagsferien havde vi besøg af familien. Både af menneskefamilien og hundefamilien. Silke vil gerne gå lidt med Tea, og Tea er jo Tea så de er mega søde sammen. 

Jeg hentede lidt godbidder, og så fik Tea fuldt fokus på Silke, der er 4 år. Der er de altså nemme labrador:-).

Maria, Silke, Mynte og Tea:-). 

Jeg havde besøg af Inge med Diva og Fine i lørdags. Jeg fik ikke taget billeder, men vi fik gået tur, snakket og trænet, og det gik rigtigt godt – en rigtigt god hundedag. Diva og Fine fik også hilst på Soffy, og hun var egentlig ikke rigtigt noget at tage notits af i den sammenhæng, de synes hun var en sød lille hvalp, og Soffy syntes, at de var store og farlige. Soffy skal lige se andre hunde – og mennesker an. Meget anderledes end en labrador, der som regel kaster sig ind til alt og alle. 

Det var rigtigt dejligt at se de to meget velpassede og forkælede gule piger igen. Super godt at kunne følge med og være en del af deres liv:-).

I går var jeg ude at træne på Højstrupområdet, som Retrieverklubben har adgang til. Det er et super godt træningsområde, meeeen for pokker, hvor det dog regnede. Kan vi dog ikke snart få noget sommervejr?

Det skønneste solskin har det været i denne her weekend. Jeg har været ovre at træne med Anna hos Marianne, og Tea og Soffy fik også lidt træning. 

I dag har vi trænet vand, lufttemperaturen var fin, og vi skal jo gerne styrke sikkerheden i aflevering til hånd. Anna kan blive ved, når det gælder vand, det er det fedeste:-).

Vi har fået høns her i weekenden – i lørdags. Jeg var meget spændt på at se, hvordan hundene reagerede på dem. De er ligeglade med dem, og i dag har både hunde og høns været ude i haven. Det var godt, men man kunne jo aldrig vide. Det er store og meget rolige høns vi har fået, og det tror jeg betyder meget for hundenes tilgang til dem.

Velkommen i vores have siger hundene. De går så også ind i hønsegården for at se, om hønsene har glemt et eller andet. Det generer heller ikke hønsene, det er lidt utroligt. De tykke madammer er stor orpington. En race, der er flegmatisk og ikke er ret pladskrævende.

Åh altså Tea og Soffy. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at Tea på et tidspunkt vil være væk. Situationer som dem her, de skal bare nydes.

Jeg er simpelthen så glad for at kunne følge med i Divas og Fines nye liv. Herunder er et billede fra i søndags i Blokhus, hvor de har været oppe i “deres” sommerhus. De er meget priviligerede de to, og det skal de også være:-). 

Her i huset har vi været hjemme i påsken, og det var godt at have god tid – også nu, hvor lille Soffy er rykket ind. Der er blevet bygget en hønsegård i vores have, så nu er jeg spændt på, hvad hundene siger til den slags fugle. 

Vi ser frem til, at det meget snart bliver rigtigt forår, og så snart der er en nogenlunde forårsdag – og vi er udenfor i haven, så er gamle Tea også ude. Tea nyder meget bare at ligge og være til i haven, det er som om, at hun ved, at det er nu, at hun skal sætte pris på det. Jeg elsker hundenes måde at leve i nuet på. Der er ingen bekymringer – kun tilstedeværelse. Hundene elsker at være sammen med os lige her og nu, og os der har hunde elsker også at være sammen med dem, men mennesket har en tendens til at tænke (for meget), de fleste af os kunne have godt af at lære noget af den evne de har. Så fint illustreret herunder.

Diva og Fine i Blokhus – og helt klart også til stede nu og her:-).