Nuet
Jeg er simpelthen så glad for at kunne følge med i Divas og Fines nye liv. Herunder er et billede fra i søndags i Blokhus, hvor de har været oppe i “deres” sommerhus. De er meget priviligerede de to, og det skal de også være:-).
Her i huset har vi været hjemme i påsken, og det var godt at have god tid – også nu, hvor lille Soffy er rykket ind. Der er blevet bygget en hønsegård i vores have, så nu er jeg spændt på, hvad hundene siger til den slags fugle.
Vi ser frem til, at det meget snart bliver rigtigt forår, og så snart der er en nogenlunde forårsdag – og vi er udenfor i haven, så er gamle Tea også ude. Tea nyder meget bare at ligge og være til i haven, det er som om, at hun ved, at det er nu, at hun skal sætte pris på det. Jeg elsker hundenes måde at leve i nuet på. Der er ingen bekymringer – kun tilstedeværelse. Hundene elsker at være sammen med os lige her og nu, og os der har hunde elsker også at være sammen med dem, men mennesket har en tendens til at tænke (for meget), de fleste af os kunne have godt af at lære noget af den evne de har. Så fint illustreret herunder.
Diva og Fine i Blokhus – og helt klart også til stede nu og her:-).
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!