Ikke altid min tur;-).

 Diesel var sat af på grund af en revne i den øverste trædepude. Det er altid noget bøvl, når de får det, Anna havde jo en lignende skade for ikke så længe siden. 

Katja synes, at det er helt okay og sundt faktisk, at Diesel får lov til at blive hjemme, og jeg giver hende ret. Ikke lige fordi det er Diesel, men en hund kan have godt af at blive sprunget over ind imellem. Det bliver ikke sjovt, den dag, at det er Annas tur, skal jeg så lige hilse og sige fra hende;-), men det bliver det f.eks., hvis hun er i løbetid, og vi laver fælletræning.

Vi tog de to små først, og de fik svømmet lidt efter dummier. Vi snakkede om, om det handlede om, at de skulle give den gas ud i vandet – eller om de skulle sidde og vente lidt først. Vi blev enige om, at fokus lige nu er på at det skal være mega fedt at svømme, så det er bare afsted ved kast. 

Der var i øvrigt en øvelse, som jeg synes var god til sådan en som Anna, der hele tiden vil, og som skal have mere selvkontrol. Katja havde Tea og det var Tea, der skulle hente dummier. Hun kastede dummier til Tea og Anna kunne kigge på. Hun tænker ikke, at hun får en, men pludselig får hun så en og omvendt i forhold til Tea. Det virkede bare godt, at de ikke kunne beregne hvad der var til hvem hvornår.

Mor søn træning – almindelig dummy til Diva og lille dummy til Buddy. Det fungerede ret fint med Diva og de små. Hun var godt nok sød, da hun tog en babydummi og løb med de to bagefter. Helt klart stolt over, at få lov til at lege med børnene.

Lille Fine har fundet teknikken, og hun svømmer virkeligt til.

Tre gule badenymfer på stranden i går. Lidt råt vejr i forhold til i dag. På den anden side, så er stranden dejligt fri for andre, når vejret er dåligt, det er en fordel, når man har 5 hunde, der er på tur.

Linnea var med, og jeg har altid godbidder med, når jeg går med løse hunde, det er de godt klar over.

Det var Lærke, der skulle have tjekket sine ører af Gert. Vi har fået diverse dråber med hjem, så nu tænker jeg, at hun begynder at lytte til mig;-).

Diva, Fine og Lærke

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *