Spor på finsk.

Livsnyderen Lærke i Italien sommeren 2011.

Vi har været i Årtoft Plantage for at træne finske spor her i weekenden – både lørdag og søndag. Jeg havde begge de to sorte med, og selvom det ikke blev til lange gåture med hundene i plantagen, så bliver de alligevel mættede med indtryk af turen og de nye steder og de andre hunde, så det er dømt sofa lige nu;-). Billedet på forsiden harmonerer ikke med overskriften, men Lærke har også haft en god weekend, og det er et godt billede:-).

Vi startede med at lave et frisk spor til de 4 hunde, der var til træningen lørdag – efter finsk koncept, men ikke særligt lange. Herefter lagde vi 5 næsten lange nok finske spor, der så lå til idag.

Det var utroligt lærerrigt og mega hyggeligt:-), og nu står den på træning af den specielle finske wiedergang og sårlejer i den kommende tid. Jeg skal undlade at gå i detaljer med stifinderfod…. , men vi havde det s.. ret sjovt ind imellem;-).

Alle de deltagende hunde gik super godt, og vi håber selvfølgelig på at fortsætte den stil. Stilen med pizza varmet over gasgrill og kage osv. den synes jeg da også, at vi skal fortsætte ud af:-). Utroligt, hvad Peter lige kunne præstere ude midt i naturen:-).

Jeg skal forsøge ikke at gøre for meget væsen af mig, når jeg skal lægge spor i den kommende tid – slæbende en blodig svamp efter mig;-). Tea synes det var helt fint – ikke underligt eller noget, så vi kører bare på:-).

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *