Small talk time

Jeg er lidt presset i denne her uge, så jeg når ikke at runde bloggen i de næste par dage. I morgen skal jeg til anden omgang “elsk reformen og arbejdstidsovergrebet – session” fra 17 til 21 – selvfølgelig efter at have undervist i 6 timer fra 8 til 14 først. Jeg er nødt til at smile en smule, for indholdet handler om innovation – OMG, det er da så utroligt latterligt i den sammenhæng.

Idag var vi nede at gå spor hos min schweisshundemand, og det gik relativt godt for Diva på en 3 timers. Når han siger, at “det ikke er så ringe”, så er det okay fint. Jeg venter dog med at melde hende til prøve indtil jeg ved, at hun kan klare en 20 timers;-), sådan har jeg det bedst. Hun er lige nu lidt af et legebarn – meget i lømmelalderen, og jeg har ikke så travlt med at “nå det hele”, men hun gik altså fint idag:-).

I min pressede uge bliver der heller ikke tid til at køre til KTH, det magter jeg ikke at fylde ind også. I forhold til alt det forskellige, som jeg har prøvet med hunde efterhånden, så kan jeg godt se idéen med, at man socialiserer hundene i byen, men så er alt også sagt. Træning vil jeg ikke kalde det.

Trænet blev Tea tilgengæld idag. Hold k.., hvor var det sjovt for hende. Først et overnatningsspor uden schweiss med wiedergang og stjerne, som hun klarede til UG – hehe, hun er ved at komme i sporform igen;-), og derefter 200m hetzspor. Jeg var godt nok en anelse uforberedt på sporets udformning, og det gik heller ikke lige efter bogen i første omgang. Tea trak helt vildt, da 20 timers blev til hetz, og jeg blev lidt forvirret, det gjorde hun også, for hun gik lige på sporudlæggeres fod ind i hetzsporet, da hun blev sluppet. Hun løb s.. ret langt på det, og kom så retur, da vi havde kaldt lidt;-). Tilbage på sporet, og så tog hun den rigtige retning med fuld skrue lige ud i wiedergangen, hvor hun så vendte sig om og kiggede tilbage. Vi er skjult, men hun undrede sig, og valgte at returnere i en afstand på ca, 100m. Så fik hun et forsøg til, og endnu en gang fuld skrue lige ud – wiedergang og ud af den og ind i knækket og ud til dyret. Dyret var et stort stykke skind – råt, som han ikke mente, at hun kunne bære hjem. Kæmpestort og sammenrullet – det kunne hun så;-). Det er selvfølgelig ikke meningen, at det skal med hjem, men sjovt så det ud, og Tea var pavestolt – helt i sit es.

Jeg er også lidt stolt over, at min lille Tea på 6,5 år, der aldrig har været sluppet til hetz før løser opgaven så flot og selvstændigt. Ikke perfekt, men hun finder dyret – og det giver et adrenalin-kick af dimensioner til rolige og velovervejede Tea.

Vi fik kæmpeskindet med hjem,  det fylder det meste af min fryser, og nu forventes det, at jeg fortsætter træningen … en let opgave er det ikke, men så var det jo heller ikke så spændende:-).