Når mor er ude….

Der er et eller andet med, at “når katten er ude, spiller musene på bordet”. Det er ikke helt tilfældet med mus her i huset, men med hunde åbenbart – og det er ikke kattene, der behøver at være ude – men mig.

Det er meget besynderligt, men jer der har fulgt min blog igennem tiden har nok også på et eller andet tidspunkt læst, at Tea godt kan lide at ligge højt – og gerne indtager et sofabord i et feriehus f.eks.

Jeg har haft hende mistænkt for, at hun også ligger på vores spisebord, når lejligheden byder sig. Det afsløres jo ved lidt sorte hår på dugen (de optræder dog jævnt overalt, så det er ikke rigtigt noget bevis). Lidt blod nogengange på dugen, når hun er i løbetid hmmm…- lidt bedre bevis. Dog er de som hovedregel i bryggerset, når vi ikke er hjemme, så det er jo så sjældent, at det kan lade sig gøre – at få spisebordet for sig selv;-).

Nu har jeg pt. spion ude – og (Linnea har haft læseferie, og nu har hun s.. rigtigt ferie:-)). Spionen har flere gange observeret Tea på spisebordet – nu er der jo nogen hjemme, og så er de ikke kun i bryggerset, og det har så givet frirum til at “spille”. Altså for pokker – jeg har aldrig nogensinde oplevet hende på bordet her i huset, men når jeg ikke er her, så ligger hun åbenbart og nyder og flyder på bordet. Mathias har også set det, når han her siddet og læst i stuen.

Helt dum er hun ikke, og selvfølgelig må hun ikke ligge på bordet, men hun kan fint afkode, at der er nogen der bestemmer noget, og så andre der ikke bestemmer og bordet;-).

Jeg griner bare af det, det er sjovt, og det er da ikke særligt uartigt, og hvis det er uartigt, så er det uartigt på en smart og sød måde:-).

Hun har dog også været der med sin tykke mave, og det vil jeg helst undgå, så Linnea må holde dem i bryggers-køkken, når jeg ikke er hjemme, i de sidste 5 dage – inden sommerferien starter.

Vi ville da lige tage et billede her idag (mellem bygerne) af Tykke Tea, og mormor Lærke ville selvfølgelig også posere for kameraet. Lærke kan lide det, og hun kommer med den lille (som vi forhåbentligt får) ud på socialiseringstur på skuer. Her vil hun kunne deltage i veteranklassen fra d. 29. september – det skal hun prøve. Ikke for at vinde, men for at give hende en god dag – og have det sjovt med en hund, der i den grad elsker at løbe en tur rundt i fokus med mor.

Så kan man spørge sig selv, om det ikke er ligemeget med al den bedømmelse af hundes eksteriør. Det synes jeg bestemt ikke, at det der (surprise;-)) – der er masser af andre faktorer, der er vigtigere, men det er ikke uden betydning, hvordan en hund er skruet sammen – bygningsmæssigt set. Jeg er klar over, at Lærke som de fleste andre labrador har svage sider i sit eksteriør, hun har for meget skind f.eks.;-), og der er også andre sider, som man kan pille rundt i, hvis man har behov for det, dog er hun grundlæggende korrekt bygget. Det vægter meget højt efter min mening, hun bevæger sig frit og ubesværet, og så har hun en front, som der desværre ikke er mange der har mere. Der er forskellige tolerancer, for de forskellige “fejl” eller mangler, og her har jeg udviklet mig i retning mod at være lavtolerant overfor stejle fronter. Jeg må hellere stoppe her (hehe) – det griber lynhurtigt om sig;-), og heldigvis er Lærke mormor til det kommende kuld:-).

Lærke logrer gerne for en lille bitte godbid.