Man kender aldrig dagen…

I torsdags blev vi sagt op på det sted, hvor vores ispiger har stået i flere år. Linnea har været derude siden hun var 5 – 6 år, men stedet kunne ikke rumme hopperne (alle hopperne) mere, så de blev s.. da lige sagt op. Jeg skal ikke kede jer med detaljerne, men det var altså ikke en drømmesituation, der lige kom ud af den blå luft på en ellers dejlig dag.

Baghaven… øh, nej, det går nok ikke lige, og gode råd var dyre, men vi har løst det nu, og når nu det skal være, så er vi glade for at der blev lavet et “clean cut”, for nu har vi ligesom også mistet lysten til stedet.

Sådan kan det gå. Fra banale småsamtaler og hygge til, at vi stod med en kæmpe udfordring. Linnea måtte erfare, at alt andet ligesom blev ligegyldigt på et splitsekund, og det kunne jeg kun give hende ret i.

Ringtræning tog jeg dog til, det trængte jeg til. Bare at komme ud alene med Diva, det var dejligt, og vi får noget med hver gang. I denne her uge skal Tea og Diva og jeg til noget alvorlig markprøvetræning, det er jeg meget spændt på. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme igang med det på en god måde.

Med alvorlig mener jeg egentlig bare, at jeg tror, at der er ret godt styr på det der, hvor jeg skal hen, det fornemmer jeg på vores samtaler indtil videre, og jeg er jo en markprøvekylling – uha, hvor er jeg også nervøs, jeg har ikke meget tro på egne evner i den retning, men jeg bliver vist tvunget til at sætte mig et mål, og det vil jeg så gøre:-).

I forhold til udstilling, så synes jeg, at det har givet meget at komme til ringtræning, og hvis jeg kan lære det, så kan det da også være, at jeg kan få bare lidt styr på det med markprøver. Nu ser vi. Jeg vil gerne, og jeg yder gerne en trænings indsats, så jeg lever i håbet:-).

Diva var sød i ringen idag. Fandt sig i alt “gramseriet”. Gav endda dommeren et lille bitte kys, da hun bøjede sig ind over hende – hehe;-). Alt gik så godt som muligt, men vi fik dog kun “Sehr Gut”, med hjem idag. For 14 dage siden var det excellent og 2.vinder. Udstillingsverdenens veje er urangsagelige, der er meget, som jeg ikke forstår, men skidt nu med det. Lærke og Tea var med, og alle hunde fik en på opleveren i det helt enorme inferno der var dernede.

Man fik ikke sin kritik lige bagefter, den skulle man vente på til alle var færdige, og det gad vi altså ikke, så den blev dernede;-). Jeg har jo ikke erfaring fra den verden – ikke rigtigt, men så må jeg skabe min egen. Dommerens navn er noteret på en nyoprettet “dumpingliste”. Jeg vil så lave en “excellentliste” hehe, så jeg kan samle lidt viden om, hvilke øjne der ser hvad;-).