Jesper er rejst.
Så blev det Jespers store rejsedag, og det gik fint med at følge med Erik og Signe ud til bilen. Han fik nyt halsbånd med navneskilt i, og så er han klar til at indtage Kosterslev-city:-). Jeg ringer selvfølgelig om et par dage for at høre, hvordan det går, og efter en måneds tid, så kan jeg også finde på at smutte en tur forbi Kosterslev, for at hilse på den søde dreng. Han får det godt, det er jeg overbevist om:-).
Tilbage i huset er så de to sorte – hold da op, hvor bliver her stille. Vi vil bruge den kommende tid på at gå rigtigt lange ture, det er ikke så besværligt at gå med to hunde, og så må de to jo gå så langt som jeg gider – der skal ikke tages hensyn til deres voksende led i hvertilfælde. I denne weekend er der ikke noget specielt hundeagtigt på programmet, men i næste weekend skal vi så starte med fællestræning i de finske spor – begge dage i SønderJylland. Tænker, at Lærke kommer med for hyggens skyld, der er jo en del hunde samlet, og hun skal også med ud og se sig omkring engang imellem. Igen er det jo okay let bare at køre med to og let at lufte dem på tur osv. Sidst jeg havde to hunde var inden Tea blev født, så det er faktisk en ret stor omvæltning for mig. Jeg kan sagtens have tre fire hunde, men der skal helst være noget aldersspredning på dem, og man må erkende med sig selv, at man ikke kan give dem allesammen lige meget træningstid – et par gamle og et par unge, det kan godt gå – men ikke flere, det er ikke til at gøre det godt nok så – ikke når man arbejder og har familie, som man også gerne vil pleje.
Vi har dog stadig Silja på besøg med jævne mellemrum. Hun kommer sammen med sine nye bedstevenner – Gimle og Dexter, og så bliver der hundehygget lidt der. Det er sjovt at se, hvordan hun bare er en del af sit nye liv. Hun ser sig ikke tilbage, når de kører igen, hun ved godt, hvor hun helst vil være – og det er jo perfekt. Maria og Silja træner aflevering fra vand lige nu, og det går fint fremad med det:-).
Jens og Gimle træner vist til en snarlig brugsprøve – og noget med en dummi, der skal bæres helt rigtig – helst;-).
Nå, men jeg vil begynde at nyde den kommende fred og ro med to meget voksne hunde, og så vil jeg lade op til at der kommer godt med liv i huset igen i slutningen af 2012:-).
Signe og Erik med søde Jesper. Erik er opereret i sin højre skulder for et par uger siden, men det går fint fremad og de er klar til at koncentrere sig om Jesper.
Held og lykke med ham herfra:-). Han er en gennemsød stor og glad dreng – det er helt sikkert:-).
Tak for den 1/2 fødselsdagshilsen i går.
Nynne blev fejret fra den tidlige morgenstund (hun spilder ikke tiden med at sove.)
Dagen blev afsluttet med lydighedstræning ved Sdr.Hostrup sø i det smukkeste forårsvejr.
I morgen går turen til Årtoft Plantagerne med sportræning. Nynne er vild med det!
Kh. Ole og Karen.
Selv tak. Det lyder som en herlig hundedag. Dejligt at høre, at hun er vild med spor – og at I træner det med jer. Nu ved jeg jo også, at I er i de bedste hænder hos Pia:-).
Håber den store gule dreng har det godt 🙂
Det har han:-).