God tur til Finland

Tea og jeg og resten af landsholdet havde en rigtigt rigtigt god tur til Finland.  Der var fint plads i Charlottes bil – især til hunde og bagage;-), og på sæderne foran var der masser af plads til snak om alt mellem himmel og jord:-), og jeg var glad for, at jeg ikke skulle køre alene især på det lange stykke mellem DK og Stockholm

Det tager 11 timer at sejle mellem Stockholm og Turku. Tea og jeg havde en kahyt, hvor hun tog den ene køje og jeg den anden, og så sov vi mod forventning egentlig udemærket. Ingen bølger eller andre uregelmæssigheder, kun en brummen fra motorerne og så det totale mørke i kahytten.

Vi kørte et stykke ind i Finland, hvor hele holdet – og også det norske hold havde inlogeret sig på en campingplads med hytter og værelser. Tea og jeg havde et værelse, og her var vi nogenlunde/næsten i fred for de tusindvis af myg, som Finland er så spækket med. Campingpladsen lå smukt og stille ved en sø og med skov lige på den anden side af vejen. Campingfatter var utroligt venlig, og det var finnerne generelt. Vandet der kom ud af hanerne kom fra søen;-), det var fint nok – og Tea både badede og drak af søen – det var jo lidt nemmere;-) – på en måde. Drikkevandet til os andre, det skulle vi pumpe op fra en brønd på gårdspladsen. Det lyder besværligt, men det fungerede faktisk fint.

Vi havde en hel dag, hvor vi ikke skulle rejse (lørdag). Der skulle vi til præsentation af sporenes opbygning og gennemgang af regler osv. samt lodtrækning om sporerne. Bagefter var der middag, og så var det tid til at komme hjem og hvile ud til den store dag.

Jeg er næsten lige nødt til at nævne en lille pudsig detalje, der handler om, at finnerne seriøst går meget op i at gå i sauna. Under præsentationen blev det pointeret hvor i skoven, at saunaen lå. Den var tegnet ind på kortet, og det er en selvfølge, at man lige smutter en tur i sauna, når man har været til prøve åbenbart. Hmmm – specielt, og vi havde ikke lige håndklæder med, så vi sprang over denne gang;-).

Tea og jeg skulle gå som nummer to i vores gruppe, og da vi kom ud på sporet, så fik jeg en god forståelse hvorfor, at stifinderne eller det de kaldte guiderne kun havde 1 eller 2 spor, som de var ansvarlige for. Sporerne lå ad h… til laaangt ude/oppe i skoven. Det der virkeligt var hårdt arbejde på de spor, det var terrænet. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Der var stigninger og fald. Der var sump og uberegnelige huller. Der var adskillige grøfter/åer, hvor man ikke vidste, om man jokkede igennem mosset, når man ramte den anden side. Der lå masser af væltede stammer og så var der krat og gran, som man måtte mase sig igennem. Myggene sværmede i meget store mængder, så den ene hånd måtte man ind imellem bruge til at vifte dem væk fra hovedet. Udfordringerne for de tobenede var til at tage og føle på, men Tea syntes det var så fedt, og hun var virkeligt i sit es. Det var fremmed land og skov og fremmed fært – alt var spændende og så er hun aller bedst:-).

Det gik jo også forrygende, og kritikken kan læses under “resultater”, og jeg skal prøve ikke at gentage mig selv her. Alle de danske ekvipager var velforberedte og gik så godt, at alle fik point nok til at opnå finsk vildtsporschampionat – så dejligt:-), og samlet set, så blev Danmark nummer to. Finnerne vandt Nordisk mesterskab i år. Norge blev nummer tre og Sverige nummer fire.

Selv om der var langt derop, så var der egentlig ikke så langt hjem;-). Det er ikke sådan, at jeg lige tænker på at tage derop igen for at gå spor, men jeg kan godt finde på, at gøre det igen om nogle år. Kombinere det med en ferie f.eks., så man lige kan nå at se lidt mere end skovene indefra;-) i “de 1000 søers land”:-).

Man kan da godt bruge sin sporline til apportering – i mangel af bedre;-). Et eller andet skulle vi jo lave – mens vi ventede;-).

Udsigten ud over campingpladsens sø – Tea ser ud til at nyde det:-).

Huset, hvor prøven havde “hovedkontor”, og hvor der blev sørget godt for os med mad gennem hele prøven.

“Myggenet” i form af tyl om buret. Ret smart, da hundene i høj grad også var myggefoder.

Prøven er vel overstået, og nu venter og venter vi på point og resultater. Ulla, Peter, Pia og Charlotte.

Tea og mor venter også.

Her er 6 glade ekvipager med hver deres finske vildtsporschampionat med hjem i bagagen. Fra venstre: Ulla med Tetris (Golden), Tina med Siri,

Gunvor med Tea,  Pia med Tilde, Charlotte med Gin og Peter med Dusty.

Tak for en kæmpe oplevelse og en super hyggelig tur til Finland til hele holdet:-).

 

 

 

Comments

  1. Hanne Kjær-Andersen says

    Hej , hvad med Charlotte – bestod hun ikke ?

    mvh Hanne

  2. Jo hun gjorde:-). Det gjorde hele holdet:-).

  3. Hanne Kjær-Andersen says

    Hej , nå det var godt , blev bare helt i tvivl da du ikke nævner hende i teksten under billedet . Rigtig dejlige billeder , man kan rigtig se hvor trætte i er efter sporene alle fire, hvor i venter på svar .
    Jeg glæder mig til at se billeder fra din hvalpetræf dag . Spændende hvordan de har udviklet sig .
    Jeg følger jo med på afstand 🙂
    Rigtig god sommer .

    mvh Hanne

  4. Det er ren forglemmelse, det retter jeg lige:-). Du er velkommen til at deltage i træffet, det er da bedre end billeder:-).

    • Hanne Kjær-Andersen says

      Det kunne være SUPER sjovt – og tusind tak for budet . Men min Mand bliver 60 år netop den dag , så desværre . Derfor er det ekstra dejligt du er så flittig med billeder . 🙂

      mvh Hanne

Skriv en kommentar

*