Diva i lære som skolehund
Mandag morgen var grå og tåget, og jeg kunne se frem til en af mine dage med 8 lektioner – afbrudt af en enkelt lektions forberedelse midt på dagen. Så hvorfor ikke forsøge at peppe dagen lidt op med at tage Diva med i skole?
Jeg var ikke helt klar over, hvordan det kom til at gå, det må jeg indrømme. Diva er en livlig pige, og jeg hvis der er gang i den, så siger hun ikke nej til at være med. Hun havde kun været i skole sammen med de sorte på særlige dage, hvor der var “space” og ikke normal undervisning.
Det er gået så godt, og hun har været med både mandag og tirsdag. Som lærling skal man jo ikke kunne det hele på én gang, men hun har viljen og talentet, så hun kan blive rigtigt god. Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over, hvor let det er gået:-). Hun skal acceptere, at der kommer elever op til mig, der ikke nødvendigvis skal snakke med hende, og hun skal ikke springe op ad eleverne, hvis hun lige føler for noget opmærksomhed. Hun skal kunne gå ned ad gangen uden at reagere på støjende og nogen gange løbende elever. Elever der flokkes om hende, taler med lyse og ophidsede stemmer osv. Det går godt i tråd med det, som vi skal træne “ro på post” selvom hun ikke direkte er “på post”, så er hun “på”, og skal lære at ignorere fristelser.
Eleverne er vilde med hende, og jeg kunne godt have brugt et kamera i dag, da hun efter at have opført sig eksemplarisk hele timen blev opfordret til hygge med en gruppe piger på gulvet. Hun sad stille og roligt og nød kæl og klap – virkeligt hyggeligt – helt uden at give den “divagas”;-).
Når man tænker på de to sortes alder, så giver det god mening, at Diva kommer i lære, og det er så dejligt, at hun har grebet chancen, og gør det så godt:-).
Tea er stadig halt, jeg er lidt spændt på, hvordan poten ser ud oppe hos Gert i morgen. Jeg tror, at der skal noget antibiotika til, men nu må vi se.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!