Aktiv skovtur

Inspireret af vejret lige her og nu – totalt regnvejr, så bestemte jeg mig for at smide lidt billeder ind på bloggen i stedet for at vente til i aften. Vi skal selvfølgelig ud i det, sådan er det jo, men nu sidder jeg altså her;-).

Gimle og co. var her i går, og de ligger da lidt og slapper af i sofaerne efter dagens og aftenens hundehygge;-). Teas pote er i bedring, og her til morgen gik hun tur med “bare tæer” for første gang, og det gik rigtigt godt. Hun er ikke meget for at få sin sko på, og hvis hun kan gå uden nu, så er det jo det hun gør. Jeg er stadig lidt nervøs for, om de lidt vildere ture i skoven, hvor Diva mener, at Tea skal leve op til sin forpligtelse som mor og lege med hende – altså om poten kan klare det. Antibiotikakuren er slut i dag, og jeg tror godt, at hun kan komme med på arbejde på tirsdag.

Diva og jeg havde en egotur i skoven i går, og Diva følte sig meget energisk, så det blev til en aktiv skovtur, som der kom lidt billeder ud af.

28-2-2015.1

Teas gåsko, den er bare dum at have på synes hun.

28-2-2015.2

Det første vore aktive skovtur bød ind med, var en svømmetur efter tennisbolde:-). Lækkert med en dukkert på årets sidste vinterdag.

28-2-2015.5

Så var der velegnede træstubbe til at træne “fra dæk til sit” f.eks. det er ikke let at sidde på sådan en skal jeg hilse fra Diva og sige, den er nemmere at ligge på – åbenbart. Ting der er lette på græs eller køkkengulvet, bliver helt anderledes med skoven som ramme.

28-2-2015.4

F.eks. er der mange andre sjove ting, som man kan kigge på.

28-2-2015.3

Også til den anden side;-).

28-2-2015.6

Terrænet var svært tilgængeligt, og meget oplagt at træne f.eks. markering i, når man har en aktiv unghund. Hold op, hvor Diva nød at bruge sig selv så grundigt, når hun skulle op og ned og ud og ind – fuld skrue og helt igennem let at arbejde med.

28-2-2015.7

Ovre på den anden side af vejen lå et lille spor, og det gik hun  rigtigt fint – tjek den orange klemme, der viser, hvor det går. Køligt smukt solskinsvejr og Diva på rette vej, så kan man ikke ønske sig mere:-).

28-2-2015.8

På vej tilbage til bilen. “Jeg venter på dig mor”.

28-2-2015.9

Det er jo ikke så let at tage ståbilleder, når man er alene. Her er Diva faldet lidt staver – kortvarrigt;-), og jeg øjnede en hurtig chance:-).

Diva er 20 måneder gammel her i morgen, og hun var stadig fuld af energi efter vore aktive egoskovtur;-).

Skriv en kommentar

*