Så er der gået lidt tid siden sidst, og vi har nydt det gode vejr i denne weekend – både de tobende og de firbenede. Jeg går så mange spor som muligt med Tea lige nu, og det er så relativt tidskrævende, at jeg sætter Jespers sportræning lidt på stand by. Jesper skal ikke blive hos mig i længden, og han har mere brug for grundlæggende lydighedstræning – også på sigt, så det bliver det, som vi bruger tid på i den nærmeste fremtid. Det er ikke det, der har været fokus på i forhold til ham, så det er egentlig også ved at være tid til at komme igang med det. Han er nem at få kontakt til, så der er et godt udgangspunkt for at skabe en samarbejdsvillig følgesvend:-).
På et af vores spor i sidste uge tog Tea en lille afstikker fra sporet. Hun gik med linen efter sig, det gør hun tit, for hun går så roligt, at jeg ikke behøver at holde konstant i linen – normalt altså. I fredags smuttede hun dog pludseligt til højre ind i noget gran og lynhurtigt var hun tilbage igen med et “lækkert” rådyrhovede i munden, som hun pænt afleverede til mor. (Det skal lige nævnes, at hovedet på ingen måde var helt friskt;-))Fin gave og også en lille smule sjovt;-). Efter det lille sidespring genoptog hun ubesværet sporet der, hvor hun havde sluppet det. Fy -fy – man må ikke gå af sporet for at løse andre opgaver! Men – ja, alligevel lidt imponerende at hun kan “multi-taske” på den måde.
På vores hyggeskovtur her til formiddag stirrede hun rigtigt meget i retning af det, der muligvis kunne indeholde lidt flere “lækkerier” i form af et godt dødt rådyr, men denne gang var jeg forberedt, og der var absolut forbud mod at bevæge sig i den retning;-).
Fra skovturen her til formiddag. Jesper kan bedst lide at bevæge sig i flyvende fart:-). Tea ved siden af og mormor Lærke lidt bagefter.
Mor Tea kan også flyve. Skrap kur hun er på lige nu. Mindre mad og mere motion – det virker vil jeg lige sige – også på hunde;-).
Lærke og Jesper i et dejligt mudderhul i skoven. Jeg elsker den slags stunder med hundene, de er så glade for sådan en hyggetur, hvor der både kan snuses og bades. Det er totalt opladning af de menneskelige batterier at gå med dem på den måde i det fantastiske vejr.
Dejlige billeder – igen 🙂