Fremskridt for Cassie og hverdag i hundehuset

Gode nyheder fra Cassie, der fortsat er i bedring – dog på ny medicin nu. Hun var åbenbart overfor den første omgang antibiotika, det skal jo ikke bare gå let med at blive rask åbenbart. Hun er på vej, og det store sår hun har er ved at hele, og det ser ud til, at hun er på vej ud af sygdommen uden mén – heldigvis.

Vi er ved at finde en ny hverdag med Diva alene med mor og mormor. Der er jo noget praktisk eller rettere upraktisk ved at hun ikke kan komme med på gåture med de store endnu, men det går okay med at løse det problem. Jeg laver noget med hende inden jeg kører med de store, og nogengange er der jo nogen hjemme i huset, og så betyder det mindre.

Tea og Lærke henter dummier og bolde på vores gåture, så det er gode ture vi går. Jeg starter Tea op på spor igen, når jeg skal igang med Diva ude i skoven. Tea vil få relativt korte spor med de momenter, som vi kan møde til DM eller kvalificeringsprøverne til DM. Det må være vores fokus at få styr på dem henover vinteren – isvinter bliv væk!

I mandags var vi nede efter lunger og Teas coach var rigtigt godt tilfreds med Divas gåpåmod. Hun er hilste meget glad på ham og hans nu tre schweisshunde. Jeg vil lige sige, at han er super glad for sit sidste skud på stammen, der har Rumle (Lærkes far) som farfar og Diesel (Teas far) som oldefar. Hun er optaget i registeret som 14 måneder gammel – ret sejt:-).

Diva var alene på tur, og fik to små lufteture i skoven også. Diva er i det hele taget med rundt omkring så meget som muligt. Idag oppe ved Brugsen, hvor hun fik en fiskefrikadelle af fiskemanden og en anden godbid af en gammel mand, der altid har en godbid parat, når han ser en hund. Ham var vi så heldige at møde idag.

Igår fik vi trænet lidt sammen med Kajta, og der fik hun hilst på Diesel, og det var vist første gang hun hilste på en hanhund. Han var fuldstændigt ligeglad med hende, og det kunne hun jo ikke forstå;-).

Jeg har lagt spor til hende hver dag (næsten). Idag blev det til to gange, og det er noget, der kan tage energi fra hende, hun bliver tydeligvis meget mere træt efter spor end efter noget som helst andet.

Jeg er lidt spændt på, om jeg får en hund, som jeg skal arbejde med temponedsættelse med;-). Nu ser vi, hun er jo kun en baby endnu, og hun er bare super tændt.

Jeg har forsøgt mig med ca. 1m mellem godbidderne her til aften, og det fungerede fint. Sporet var ca. 40m langt (tror jeg nok). Hun flakker lidt frem og tilbage over sporet, men det er normalt for en så ung hvalp, og hun ved godt, hvad opgaven går ud på.

Vi prøver igen i morgen, og vi er på ingen måde på vej ud i skoven – endnu.

I lære som æblegnasker. Mor Tea er en god mester.

Diva i en stille stund, og så er det med at være hurtig med mit nye objektiv:-).