Forår i januar:-).

Så skete det lige igen. Jeg havde ikke fået markeret, at jeg skrev på bloggen under “kategorier”, og så vupti forsvandt alt det, som jeg havde skrevet. Nu er aftenen ved at være gået, så nu bliver indlægget lidt forkortet. Jeg vil spare jer for de detaljer jeg havde skrevet om i forhold til Tea og træning i spor lige nu. Vi er igang, og terræn og vejr er 100% fint. Kun dagslængden er et problem, så vi træner, når det er muligt – og det var det idag:-). Super super dejligt sporvejr – og gåturvejr. Lærke og Tea fik begge gåtur og træning i skoven, og den var jo  helt forårsagtig og mild, når man tænker på, at vi er i januar måned.

Det var simpelthen skønt at komme igang på sådan en dag, og der er ikke noget så godt som at kravle over og under grene og igennem krat, som man gør, når man går spor i et besværligt terræn. Jeg kom til at længes efter en lille prøve, men det er der ikke udsigt til lige nu;-).

Silja er hos Maria, der har god tid lige nu. Det nyder hun, det ved jeg:-).

Casper er på 1/2 prednisolon nu, og det går rigtigt fint. Vi skal til kontrol onsdag igen, og mit håb er, at vi kommer helt ud af det fra på onsdag, men jeg ved ikke om, det kunne blive aktuelt med 1/4 pille, nu må vi se. Gert bestemmer fuldstændigt i den sammenhæng, og det her er altså ikke et gennemsnitstilfælde, så han er meget grundig med at følge ham.

Der vil stadig gå et godt stykke tid, før han er parat til at komme videre, men han er på vej til at blive rask, og det er rigtigt dejligt. Hans pigmentering om øjenene er tilbage, og han har det sødeste blik med helt mørke øjne. Casper er meget samarbejdsvilllig og bare parat til at arbejde. Han er så nem, og det er herligt. Sin mor op ad dage, det tænker jeg tit, når jeg træner med ham:-) – og det er jo ikke så ringe endda.

Ih altså hvor dejligt at se. En Tea-datter – nemlig Nynne, er på sporet 9 uger gammel:-). Jeg har jo lov til at håbe på, at det er noget, som Nynne kan få rigtigt meget lov til – også på sigt:-).

Tre fjollede piger i skoven. Silja er lykkelig, når de sorte gider at lege.

Maria med Casper. Han kan godt komme med, men han skal bæres det meste af vejen. Det gider han ikke, for han føler sig lige så sej som de voksne;-).Her går det dog nogenlunde.

Nej, hvor hyggeligt synes hundene. “Vi er i haven om aftenen allesammen”. Vi sendte en thailandsk lanterne op, da Mathias kom hjem fra Afrika – og fik sin danske julefrokost;-).