November

November viser sig fra flere sider lige nu – både fra den meget våde og fra den meget smukke her i dag. Siden sidst har Diva været på heldagstur med ude ved hestene – i søndags, hvor Linnea skulle på kursus. Erling tog ansvaret for de to andre – og noget brænde, som det er meget svært at ordne med Diva som hjælper;-). Noget af tiden gik bare med at vente derude, men hun kom også i skoven, og hun fik også gået et lille spor, så hun var fuldstændigt færdig søndag aften, og vi havde totalt ro til at se “Broen”;-).

Træning igår – næstsidste gang, det er næsten lidt ærgerligt, for hun nyder det meget. Nu ser vi, om der starter et “fortsætterhold” op derude. De har jo vældig godt af at komme ud og se alle de andre osv. – de unge hunde. Jeg er meget tilfreds med, at det bare er en time – ikke noget med pauser og kaffe og kage, det gider jeg ikke bruge tid på, når jeg er til træning. Kald mig bare asocial, men jeg synes ikke, at jeg nødvendigvis har behov for en masse socialt, hver gang jeg skal et eller andet med hundene.

Diva fik lov til at lege igår, så det var bare skønt:-). Skovtur idag – og igår. Først en tur sammen – ret kort 15 – 20 minutter. På den tur drysser jeg godt med godbidder efter mig – lidt “Hans og Grethe-agtigt”, men det det dulmer Diva, der meget gerne vil løbe med 120km/t  fra den mormor til mor og tilbage igen og bide i dem på skift. De sorte synes, at det er en god deal, at de kan gå et “HansogGrethespor”, og Diva synes selv, at hun er for sej, at hun er med de store ude på tur, og hun bliver godt træt af at konkurrere med de store om at finde bidderne.

Diva retur i bilen og så skal de store ud på deres egen tur. Igår bare en god lang gåtur og idag en kortere tur med indbygget træning.

Jeg laver altid noget med Diva udover at gå. Spor eller noget af den anden slags træning, som vi har gang i. Hun er meget motiveret og sjov at arbejde med:-).

En der altid er parat er skønne Tea herunder – taget i den smukkeste novembersol:-).13-11-2013.11

Skriv en kommentar

*