Chili har fået en ny familie.

Weekenden startede fredag eftermiddag med, at vi gik tur i skoven – hundene og jeg. Bagefter gik Tea spor, og det tog h… lang tid, så svært har det været. Silja fik to gange “frit søg”, hvilket i den grad afspejlede, at vi ikke har trænet lige præcis det længe, for hun byttede lystigt, og det er jo ikke meningen. Nu er der da noget, vi kan arbejde videre på, og det gør vi stille og roligt, når vi lige er i humør til det. Der var ellers fuld power på hende, så det er udelukkende på mig, den hænger – den med bytteriet. Nu er hun til gengæld blevet super god til mange af rallyøvelserne, så det er er godt – også for hendes træningspartner Maria:-). Chili og Lærke fik også en omgang aktivering i skoven, og så kunne vi godt holde fredag aften i hundehuset. Lørdag gik turen til Sjælland, for min nevø og niece blev 5 år, og det skulle vi selvfølgelig være med til at fejre. Chili havde skulle prøve at være hos familien Mortensen i Jægerspris, så alle 4 kom i bilen og så gik turen til Jægerspris i første omgang. Jeg havde haft en par gode samtaler med Tim, og de ville jo gerne se hende, når vi alligevel var i nærheden, og jeg ville egentlig også gerne se dem, så vi blev enige om, at det var en idé, at Chili var hos dem, mens vi var til fødelsdag. Jeg har haft en del henvendelser på den lille sorte hoppebold, men jeg er tryg ved tanken om Chili hos denne her familie, så det tegner fint for Chili og familien Mortensen, når hun starter sit nye liv på lørdag, hvor de kommer og henter hende. De var helt overbeviste om, at Chili skulle være deres, da hun havde været på besøg. Hun havde været så sød, så det var dejligt:-). Selvfølgelig bliver det hårdt på dagen, og her bliver tomt – og ikke en fast hund i vores røde sofa mere, men det må være sådan, det er “win win” for både hund og ny familie, for hun bliver midtpunkt hos dem i stedet for en af flere her hos mig. Hvis man gerne vil have plads til at have lidt opdræt en gang imellem, så er man nødt til at kunne komme af med en hund – selvom det er svært, for jeg holder af dem, det er helt sikkert.

Mens Chili var i Jægerspris var de andre tre med til fødselsdag, og vejret var jo fint, så de fik den lille have at være i – og lidt flæskesvær med jævne mellemrum.

Idag fik jeg lokket Erling og Linnea til at gå “4-kilometeren” som den kaldes med Lærke, Chili og Silja. Det er en god tur, som de ikke går så tit. Så kunne jeg tage i skoven med Tea – igen;-). To nye – ikke så lange spor ligger og venter på mandag og tirsdag. Derefter skal jeg en tur til Sønderjylland at gå spor onsdag. Regner med at nå at lægge et i morgen, det må så ligge til torsdag. Fredag skal jeg så lægge to spor ud, for der bytter jeg med hende jeg skal gå hos onsdag, og de skal gås søndag. Dvs. ingen spor fredag og lørdag som det ser ud nu. Det er lidt af et rotteræs, men sådan må det være lige nu.

Dustin var lige kort forbi idag på vej hjem fra en tur til Fanø. Han er godt nok blevet en stor dreng, og selvom han er holdt fint slank, så vejer han nu et par kilo mere end den gamle labber dreng de har på 8 år. Vi blev dog enige om, at han godt kunne gemmes lidt i forhold til udstilling, da der er meget unghundekrop over ham lige nu. Men dejligt at de den glade dreng igen:-).

Jeg har sat Lærke på forsiden, og længes helt efter en omgang sommer og sommerferie igen, for det er et billede fra juli måned i år. Hun bliver 6 år her den 29. september, og hun er det gladeste legebarn man kan forestille sig. En hund som Lærke, der er gennemsund i sin krop og sit temperament er efter min mening en ypperlig repræsentant for racen. Selvom det er hendes datter Tea – der også er gennemsund, som jeg opnår resultater med, og bruger masser af træningstid på, så er grundlaget for hende jo den altid glade Lærke. Når man har været i racen i nogle år, så begynder man at forstå visse sammenhænge og få lidt mere overblik over de forskellige linjer – og sundheden i disse. Jeg har skrevet lidt om det ind imellem, men jeg mener, at vi skal passe meget på med ikke at gå efter ekstremerne – ikke at sætte noget af det gode vi har til side for at opnå lidt mere af specifikke egenskaber, som man let kan undvære, når det kommer til “det gode hundeliv”. Går man efter én bestemt ting/egenskab, så sætter man noget andet til side, og dette andet må ikke være sundhed og temperament. At jeg så har haft Lærke som udgangspunkt for at kunne starte et lille bitte opdræt, det er en gave i sig selv, for det er overhovedet ikke til at overskue, når man står som helt ny og skal finde en god labrador. Nå, men Lærke skal nok få et ordentligt stykke ost, når det bliver hendes fødselsdag:-), det har hun fortjent:-).

Skriv en kommentar

*