Tea har hentet arbejdsmeritterne til norsk vildtsporchampionat

14-6-2009

Tea fik 1.pr. på norsk blodsporsprøve i Glåmdal og Romerike Dachshundeklubb i Skarnes

lørdag d. 13. juni – dommer var Trygve Tråstadkjølen som gav følgende kritik:

En meget god ekvipage som sammen løser momenterne meget godt. Fører lidt ivrig ved sporslut”

( Smile er der noget at sige til, at man bliver lidt ivrig, når man får øje på det ben, som Tea nu holder i munden, og som giver hende arbejdsmeritterne til endnu et vildtsporschampionat?)

Tea ser ret neutral ud, hvorimod at jeg ser rimeligt velfornøjet ud med præmieringen på dagen:-). Billedet er fra Skarnes.

Tea fik 1.pr. på norsk blodsporsprøve 14. juni i Retrieverklubben avd. Midt Hedmark i Brynsåsen, Romedal.

Denne gang var dommeren Vidar Bakkelund som gav følgende kritik:

Ekvipagen starter fint og går til 3. vinkel. Går ut i vinkel og bruker not tid på at finde igjen sporet. Er meget spornøye og fartsetter til spor slutt efter 30 minutter. En stille og rolig ekvipage”.

Tea havde brug for én 1.pr. på norsk blodspor for at blive norsk vildtsporschampion, når hun er fyldt 2 år og har været udstillet to gange og opnået mindst to 2.pr. hos to forskellige dommere. Det burde kunne lade sig gøre, og så kan Tea tilføje NOVCH til sit navn:-).

Jeg synes nu, at det var fint, at tage prøven idag igen. Nu havde jeg jo meldt hende til og vi var her jo alligevel. Tea viste så, at det var helt fortjent, at hun om et halvt års tid kan tage sin nye titel i brug.

Det har været en fantastik oplevelse at gå spor i Norge. Prøverne var veltilrettelagte. Sporene fine, dommerne saglige, og – ja, naturen storslået, men jeg havde ikke lige tid til at nyde det, mens jeg gik spor – og dog alligevel noget, vi kom over både store sten og op i højderne – en slags ekstremoplevelse kan man godt sige – på den gode måde altså:-).

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *