Lærke, Tea og Tosca har været på skue i Ubberud.
Så har de sorte piger været på skue, og det gik rigtigt fint for dem alle tre.
Dommer var Finn Arild Thorsen fra Norge, der er ved at uddanne sig til Labrador dommer.
Der blev dømt efter de gamle regler på dagen.
Tea fik 1.pr. i unghundeklassen. Tak til Pia, der viste hende frem og kæmpede med at få lille Tea til at stå. Det er længe siden, og vi skal lige træne det lidt ind imellem, kan jeg se.
Tea nyder ikke at stå i ringen, men står det nærmest igennem af ren høflighed ;-).
Kritikken var som følger:
“12 mdr. gammel tæve af god type. Meget godt hoved og udtryk. God hals og ryglinje. Faldende kryds. Velvinklet for og bag. Tilstrækkelig benstammer. Ønsker noget mere pels. Fine bevægelser.”
Tosca fik 1.pr. og blev 4. vinder.
Tosca kan rigtigt godt lide at være “på” i ringen.
Kritikken var som følger:
“12 mdr. gammel tæve af meget god kvalitet. Meget godt hoved og udtryk. Velvinklet skulder, noget stejl overarm. God knævinkel. Meget gode benstammer og poter. God brystdybde. Gode bevægelser. Ønsker lidt mere pels. Sød tæve under udvikling. Velpræsenteret.”
Lærke fik 1.pr. og blev 3. vinder i åben klasse.
Kritikken var som følger:
“Tæve af meget god type. Meget godt hoved og udtryk. Meget god hals og overlinje. Velvinklet front med god brystdybde. God knævinkel. Tilstrækkelige benstammer. Gode poter. Fine bevægelser. Ønsker lidt mere pels. Velpræsenteret.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!