Lærke norsk vildtsporschampion – Silja med arbejdsmeritterne til NOVCH.

11 – 7-2010 var Lærke og Silja til norsk blodsporsprøve gennem Jetta Hundeklub i Vågå i Norge. Dommer var Mads Vole

Resultater som følger:

Lærke 1.pr. og hermed norsk vildtsporschampionLaughing – herligt!

Silja 1.pr. med HP og prøvens bedst hundLaughing – wauv. Silja her hermed arbejdsmeritterne til norsk vildtsporschampionat.

Jeg skal nok beskrive den noget besværlige tur nordpå i min blog, men hold da op for en dag:-)).

Silja var første hund på prøve i vores gruppe. Hun gik et kanon spor, og jeg kunne bare følge med. Dommeren sagde en enkelt bemærkning undervejs “hun går bra”, og det kunne jeg kun give ham ret i:-)).

Mads Vole skrev følgende:

“Sporstart kl. 10.32. markerer sporstart og tar op sporet på ein utmerket måte. Har eit lille opphold ved sårleie, men tar seg fint inn. Er ved sporslut kl. 10.45”.

Når Silja går et godt spor, så går hun bare super – simpelthen derudad på en lige linje. Sådan et spor gik hun den dag. Det passede hende også perfekt, at være den første – det kunne jeg så erfare ved næste prøve;-).

Jeg håbede på HP, for ellers ved jeg ikke, hvornår det skal gives. Hun fik HP:-), og blev prøvens bedste. Det havde jeg så ikke regnet med. Vi var ankommet med hiv og sving sent aftenen før, og så de to fine resultater – herligt:-)).

Lærke med hjorteløbet efter prøven – altid så megaglad over “fundet”. Hun er også lidt våd, for hun skulle jo lige teste mine nerver ved at smutte i åen efter en tår vand undervejs;-)). Derudover så jeg mit livs første elg på Lærkes spor – hvilken bonus – fantastisk:-)).

Mads Vole skrev:

Sporstart kl. 11.30. Markerer sporstart og tager fint op sporet. Vimser noe ved anden og tredje vinkel, men tager sig fint inn. Er ved sporslut kl. 11.47″.

Jeg er meget stolt af Lærke, der først er startet på spor som en meget voksen hund. At vi skulle nå så langt, det er næsten ikke til at fatte:-). Championatsanmeldelsen er indsendt til NKK, så vi kan få det registreret. Det skal jo gerne på de kommende hvalpes stamtavler.

Så lige et billede af dommeren for vores gruppe – Mads Vole, med den dygtige hund og præmierne:-)). (Bemærk bilen i bagrunden – den kørte vi i – på norske plader;-)).

Tea var ikke til prøve i Våga. Der var ikke plads til hende, så hun var hjemme i hytten hos Erling og Linnea.

16-7-2010 havde jeg tre hunde til prøve denne gang i Dokka.

Dommer for Silja og Tea var Tom Erik Skjærstein. For Lærke var Bjørn Rustestuen.

Resultater som følger:

Tea 1.pr.med HPLaughing

Lærke 3.pr.

Silja 2.pr.

Jeg kunne have afmeldt mine hunde til prøven, for vi havde fået det vi håbede på i den første prøve, men jeg valgte at bruge fredagen på spor i Dokka – alligevel. Det er der flere grunde til, først og fremmest, så regner dem der laver prøven med, at man møder op. Det er der f.eks. bestilt dommere til. For det andet giver det en utrolig god erfaring at gå sporene. man lærer sin hund at kende under forskellige forhold, som man kan bruge i andre prøvesammenhænge.

Lærke gik simpelthen for meget på afledningsfært

– det de kalder “ferskspor” i Norge. Lidt humor var på sin plads i situationen, og hun havde det sjovt, og jeg var jo egentlig ret rolig, for det hendes første prøve var jo gået så fint. Der er meget vildt i visse områder af Norge, og det kunne Lærke altså ikke stå for den dag, så hun måtte nøjes med en 3. pr.

Silja gik også noget på “ferskspor” og så gik hun f…. så forrygende hurtigt. Hun var kørt helt op i det højrøde felt, da det endelig blev hendes tur. En erfaring jeg så har til en anden gang. Hun har ikke godt af at sidde og vente i bilen, det stresser hende, og så er hun for vild, når hun skal på. Hun var sidste hund af mine og sidste hund i vores gruppe – øv.

Kritikken på Silja kommer her:

” Tar sporet i fint tempo, går meget fint men øker tempoet noe. Tar første vinkel meget fint.

Får problem i neste vinkel pga. rådyr-spor, slår over på dette og kvitter blodsporet. Tar igjen sporet å går fint til sporslutt”

Silja var 7 minutter om det! Det havde de ikke lige hørt om før, og der blev grinet godt ved præmieuddelingen:-)).

Heldigvis for søde Tea på den dag. Endelig fik hun lov – med følgende kritik:

“Tar sporet i fint tempo. Går meget sikkert og kontroleret på sporet. Tar vinkel med opphold meget fint. Opphold på rett strekke går udmerket, går fejlfritt til sporslutt. Meget godt samarbeid – hund – fører”

 

 

kan man ikke se, hvor meget hun nyder det? (Jeg gør vist også:-)). Vi er færdige, og hun har gået mega godt:-).

Lille Tea er ingen “linselus”, men det klæder hende da med roset for HP:-).

Der var 27 til prøve i Dokka og 4 fik HP. Vi blev nævnt som anden sidste hund, og ifølge nordmanden ved siden af mig skulle det tolkes som, at hun blev nummer to i rangeringen. Den bedste blev en, der har deltaget i et utal af norske blodsporsprøver med sin hund, og som er på det norske sporlandshold, så jeg var faktisk ret stolt af min Tea.

En bonus, der var hele dagen i Dokka værd var, at Tea markerede sårlejet. Sådan! Vi har jo trænet det intenst, og hun skrabede fint i sårlejet, og fik sin belønning under prøven:-).

For andre ikke sporinteresserede (de læser muligvis slet ikke dette;-)), så kan det virke ret komisk at gå op i sådan en detalje. Nu er det bare sådan, at vi var gået i stå i forhold til at få hul på det med anskudssted – eller sårleje, træningen med nedgravet kattemad har virket, og Tea og jeg er videre i forhold til prøver – håber jeg da:-). Når man arbejder for noget, så er det bare super fedt, at det lykkes. Det er jo ikke altid -eller en selvfølge. Det er vel nærmest kunsten i forhold til træning af hunde – at finde de rigtige knapper:-). Teas hedder MAD:-)).

Skriv en kommentar

*