Jeg havde en fantastisk dejlig tur i skoven med de to sorte idag. Vejret var simpelthen så træningsvenligt, så man kunne bevæge sig i passende tempo uden at fryse eller svede. Silja er hos Maria, der har god tid lige nu, og det nyder hun jo i fulde drag. Det er jo lidt tid siden, at jeg har været “alle steder”, og før man laver spor, så er det altså godt at vide, hvor man kan komme til i skoven lige nu. Så Lærke og Tea og jeg gik en tur der, hvor jeg så lagde spor bagefter. Lærke fik et par gode dummier i skoven, mens Tea sad og havde ondt af sig selv i bilen. Både det spor, som jeg lagde idag, og det som jeg lagde igår – som Tea så gik fint idag, er lavet uden anden brug af schweiss end den, der er i anskudsstedet og de sårlejer, der er på sporet. Igår rådyrklove og idag dådyrklove. Det er nemmere at lægge;-), og det burde være sværere for hunden, men det ser det altså ikke ud til, for Tea går nøjagtigt som hun plejer. Jeg har lavet en fin stjerne til Tea i det spor, som hun skal gå imorgen. Jeg har bestemt mig for at træne de momenter, som hun kan møde til DM på de spor, som vi går lige nu. Det er ikke lange spor, men det gør heller ikke noget pt. Det er spor med knæk og terrænskifter – og lidt sværhedsgrader på, og det vil jeg køre med i et stykke tid. Selvom vi skal nå en masse i den kommende sæson, så tager jeg det rimeligt roligt, for Tea virker til at have masser af overskud, og det synes jeg egentlig er vigtigere end at træne hende mega kraftigt. Jeg ved godt, at vejret er med os arbejdsmæssigt set, det er perfekt simpelthen, men Tea er ikke det mindste forpustet efter hun har gået 500-600m spor, og det er da meget godt gået efter 3 måneders pause:-). Jeg vil veksle mellem liggetiderne på sporene, men ærligt talt så handler det også om, hvad der er praktisk muligt, og det har været muligt med 20timers de sidste par dage.

Vi skal til dyrlæge igen på onsdag, så der hedder det stranden igen, og så når vi ikke spor den dag. muligvis kan jeg nå at lægge et på torsdag, så nu er min “sporplanlægningsmølle” rigtigt godt igang igen;-).

Casper er på 1/2 prednisolon nu. Det har han været siden i onsdags, og det går fint. Han har stadig bylder rundt omkring på kroppen, men det om munden er stærkt på retur. Spændingen kommer til at gå på, hvordan han egentlig ender med at se ud – og hvornår han er helt 100% rask. Han er jo stadig ikke chippet eller vaccineret, men nu må vi se. Det vigtigste er, at han er ved at komme sig, og han er sååå sød. Han har fået sin meget god pigment om øjnene igen, og han har “egernblik”, hvis I forstår, hvad jeg mener. De mørke øjne “spiller” og følger os opmærksomt og han er mega motiveret for at samarbejde. Casper kommer uden for matriklen hver dag, og han bliver “klikkertrænet”, hvor han bliver belønnet for fuld opmærksomhed. Vi går stille og roligt fremad, og han er sjov at lave noget med. Jeg kan nok heller ikke undgå at lægge lidt spor til ham, når det ellers passer ind i min tid;-). Her i starten er sporene så små og korte, så det ikke er den store tidsrøver.

Mormor Lærke leger med sit barnebarn hver dag. Det er lige noget for hende med en baby, der ikke er hendes. Tea gider ikke at lege, så Casper tager meget vel imod sin legesyge mormor. Det foregår stille og roligt og de nyder det begge to:-).

Jeg har fået et par billeder af Nynne, og på det ene af dem går den lille tøs da spor – godt at se:-). Der må næsten være talent for det – i hverttilfælde i nogle af hvalpene:-).

Nynne på sporet – 9 uger gammel.

Tre fjollede tøser i skoven.

Casper er også med i skoven, hvis vi altså er to, for han skal bæres det meste af vejen – til sin store fortrydelse. Han er jo lige så sej som de andre – mener han selv;-).

Der blev sendt et par thailandske lanterne op, da Mathias kom hjem fra Afrika:-). Hundene synes jo bare, at det er super hyggeligt, at vi allesammen skal være udenfor om aftenen:-).