Det har længe været aftalt med min kollega, at hendes drenge Tobias og Rasmus skulle en tur til Søndersø og hilse på de små. Det var de også sidste år, og de har glædet sig og købt tyggeben til store og små, der var pakket ind som fine julegaver. Jeg har så været syg idag, og derudover så har jeg været bekymret for “Grønnemanden”. Hans lymfekirtler på halsen er meget hævede og han ville ikke spise idag, og da han begyndte at kaste op, så måtte jeg endnu engang ringe til min dyrlæge og få en akuttid. Så jeg slugte et par kodimagnyler, det frisker som regel en del, hvis man er virusramt. Linnea måtte så gå med de voksne, og de andre hvalpe havde fået mad og havde været ude at lege, så jeg kunne køre fra dem uden problemer i det mindste. Retur fra dyrlægen og ind ad døren med mor Line og Rasmus og Tobias med kødben og god prægning i forhold til børn. Det gik rigtigt fint med de små drenge og de små hvalpe, og det kom der lidt billeder ud af.

Hos dyrlægen fik grønnemanden taget prøver for at identificere den baktierie, der muligvis ikke lader sig bekæmpe af Clavubactin. Han fik et skud af noget andet antibiotika, og vi fik noget andet med hjem. Derudover skulle vi halvere prednisolonen, da det sandsynligvis var det, der gav ham opkast og manglende appetit. Da han kom hjem spiste han et ordentligt måltid, så bare turen derop gav åbenbart appetit;-). Behandlingen skal selvfølgelig virke. Hvis det ikke kan slås ned, så skal han naturligvis ikke være her mere. Det er ikke der, vi er nu siger Gert, og jeg ved, at jeg kan stole på hans bedømmelse, så det fortsætter jeg med at gøre. For et par dage siden troede både jeg og dyrlægen, at vi var lidt længere inde i forløbet end vi er, men sådan er det jo nogengange, og vi kæmper videre lige nu. Bakterierne dyrkes nu og undersøges for resistens. Vi er klogere på fredag, for så er resultatet klar.

Det giver mig en erfaring i forhold til opdræt som jeg godt kunne have undværet, men på den anden side, så er det også en erfaring der siger, at man skal være forberedt på det værste, når man har et kuld. Alt kan ske og her er jeg så heldig, at der kun er en eneste, der har fået det l… Det havde været langt billigere at aflive han med det samme, men det er ikke etisk korrekt efter min mening, da han efter al sandsynlighed kan få et langt og uproblematisk hundeliv, når han kommer over sin hvalpesygdom.

Heldigvis for de andre syv. De hygger sig og har det godt.

Vi elsker vores mormor og omvendt. Lærke er virkeligt glad for sine børnebørn, nu hvor de har nået en passende alder – efter hendes mening.

6 fedbasser i kurven hos momsen:-).

Tobias deler tyggepinde ud:-).

Børn har lyse stemmer og hurtige bevægelser, og så er de små. Hvalpe synes generelt at børn er sjove – også de her hvalpe:-).

Rasmus deler også tyggepinde ud. Rasmus sad også oppe på den store pude hos Lærke mens hun gnaskede på en pind, og det er hun helt ligeglad med, det er bare hyggeligt.

De er da søde både de små hundebørn og det lille menneskebarn:-).

Det er hårdt at have gæster, så man må lige have sig en lur.