Det er mange år siden, at jeg har deltaget på et DKK skue. Det er som om, at det ikke er noget man normalt gør som labradormenneske, men jeg vil gerne slå et slag for det. Skuet i Brædstrup – kreds 5 var på alle måder vel tilrettelagt. Man fik god information, om f.eks. først at komme efter klokken 12, hvis man havde racer til bedømmelse lidt nede ad listen.

Der er et væld af racer repræsenteret ligesom på en normal udstilling, og det er virkelig god socialisering, hvis det er det, som man har brug for med sin hvalp eller unghund. Diva betragtede artsfællerne med stor interesse, og det var tydeligt at se, at de var spændende og anderledes end dem, som hun normalt omgiver sig med.

Jeg synes, at det var lang tid siden, at Diva havde været i byen. Hun går her i huset, og så kommer hun i skoven. Sådan har det været efterår og vinter, og det er de sorte, der kommer med i skole normalt.

Så et skue inden for rækkevidde afstandsmæssigt, det passede fint. Desuden ville jeg gerne prøve formen af – både på hende og mig. Man ved aldrig med sådan en unghund. Der kan ske meget på et halvt års tid. Mig sker der jo nok ikke så meget med, men godt nok lige at blive pudset lidt af;-).

Der var over 200 tilmeldte hunde, så man kan ikke sige, at der ikke er opbakning til DKK´s skuer. Vi mødte op ved 12.30 tiden, og der var stadig masser af tid til, før det var Divas tur, så vi ventede og ventede, som vi har prøvet før. Jeg var jo bare mig selv og min lille hund, så jeg sad bare og iagttog scenariet  – og luftede selvfølgelig Diva osv. Jeg blev endnu engang bekræftet i, at jeg har den helt rigtige race, der er mange smukke søde og sjove hunde til, men altså en labrador, det er altså bare racen for mig.

Der var kun tre labrador tilmeldt, og Diva skulle konkurrere om BIR med en stor brun hanhund. Det kan jo på ingen måde sammenlignes med en officiel udstilling, hvor konkurrencen er knivskarp – slet ikke, men oplevelsen for hunden er jo mindst lige så fin, og for handleren er det god træning. Som man kan se af kritikken, så kunne dommeren godt lide Diva, og hun sendte også Diva videre, da gruppe 8 stod for tur samlet set.

Det er virkeligt underligt. Her bliver man bedømt med andre apporterende jagthunde. Vi stod med Golden retriever, Springer Spaniel og Kleiner Münsterländer. Det har vi så ikke lige prøvet før.

Så kom turen til “store ring”. Det er jo lidt det man træner til ringtræning. Der var forbedømmelse, hvor dommerne der ikke havde dømt de pågældende hunde, de kiggede på hundene. Så kom man i ringen én ad gangen indtil alle 10 hunde var inde. Jeg havde da seriøst ikke regnet med, at få en placering med Diva, så jeg blev rimeligt overrasket over, at blive placeret som nummer 3. Her taler vi om 10 vidt forskellige racer. Det er nøjagtigt samme procedure på DKK´s officielle udstillinger, og jeg har altid undret mig over, hvordan man bedømmer så forskellige hunde i “store ring”. Nu skulle vi så prøve selv – omend i light udgave på et skue;-).

Jeg synes, at turen var hyggelig og lærerig. Jeg ved en lille smule mere om opbygningen af udstillinger nu end jeg gjorde før, og har fået en mere åben tilgang til DKK skuer end jeg havde før. Jeg havde sat dagen af til det, og det hvilede jeg i. Det var en god fornemmelse, som jeg vil øve mig på at bevare, når jeg er ude i aktiviteter med hundene. Jeg kan godt have en tendens til at være på vej hjem i mit hoved noget af dagen. Her kommer den forhadte “arbejdstidsaftale” mig til gode, for jeg skal jo ikke noget, når jeg kommer hjem. Så jeg kan egentlig bare slappe af og nyde dagen med min hund.

Diva var totalt parat til fest og farver i skoven i det skønne forårs vejr mandag eftermiddag. Træthed er ikke noget hun bruger så meget, og hun var også i stand til at give den gas sidst på dagen i søndags – selvfølgelig.

Desværre drysser pelsen stille og roligt af hende pt. så nu må vi se, om vi tager en tur i ringen til officiel udstilling her i forsommeren. Jeg vil gerne – men helst ikke i bikini;-). Det går rigtigt fint fremad med hendes LP træning herhjemme. Vi bøvler stadig meget med den med at hun skal kunne finde den rigtige “klods” – den jeg har rørt ved blandt andre. Hun er jo apportør, så de skal vel bare hentes alle som en;-). Tålmodighed siger Jens, og det passer så nok jo. Stillingsskift på afstand, den er blevet rigtigt god nu :-).

Lærke var med i skole i går mandag. Hun hygger sig vældigt med det, og går lige i sofaen, når hun kommer hjem:-). Jeg planlægger et godt 40 timers spor til Tea her i ugens løb. Hvis man kan tonse med Diva og pind i skoven, så kan man også gå spor.

Diva havde lidt svært ved at forstå, at hun skulle sidde model lige der mellem det det hele. Men så fandt jeg lidt præmie frem, og så trænede vi da stillingsskift mens Linnea tog billede, så forstod hun opgaven;-).

Hun kan da godt se lidt sød ud ind imellem – her “dæk”. Hun kigger på min hånd, der er oppe eller nede alt efter om det er sit eller dæk.

Så op i sit igen og derefter et stykke lækkert kalun sponseret af Butik Balou – Tak for det siger Diva:-).